Hej alle sammen!

Jeg er ny på fertilitetsliv.dk. Jeg ser frem til at dele min historie, for forhåbentlig at kunne hjælpe/motivere andre igennem mine blogindlæg. Samtidig ser jeg frem til at kunne være med til at bryde tabu.

Først vil jeg fortælle lidt om mit grundlag for at være herinde.
Jeg er 29 år gammel min mandlige partner er 33 år. Vi har i ca. 3 år forsøgt at blive gravide, de seneste ca. 1,5 år i fertilitetsbehandling.
Jeg har som af navnet fremgår PCOS og derudover har jeg ingen gennemgang i min højre æggeleder. Min kærestes sædkvalitet er ok.

Vi startede vores behandling på OUH med 3 UIU-H behandlinger, hvilket ikke førte til graviditet. Vi var egentlig allerede ved opstarten skeptiske omkring IUI-H. For med PCOS og ingen gennemgang i højre æggeleder, følte vi ikke at sandsynligheden for at opnå graviditet, var særlig stor. Den dag i dag fortryder vi, at vi ikke allerede der insisterede på opstart i IVF-behandling, men vi fulgte i god tro lægernes råd dengang.

Efter de 3 IUI-H forsøg valgte vi på baggrund af vores mavefornemmelser at skifte behandlingssted, ved hjælp af det frie sygehus valg. Vi skiftede til Skive fertilitetsklinik. Som allerede ved første møde gav os en meget bedre mavefornemmelse.

Vi startede i November 2020 op i første IVF/ICSI behandling. Dette resulterede desværre i en overstimulering og ingen oplægning af frisk æg. Vi endte med at have ét æg til frys og det ligger fortsat i fryseren og venter på os. Jeg går derfor og venter på næste menstruation.

Derudover har vi et 3 årigt brændende ønske om at få et barn og 1,5 år i fertilitetsbehandling har sat sine spor på os, på flere måder. Det er nogle af de ting jeg vil skrive om i mine blogindlæg.

Mænd og kvinder i fertilitetsbehandling oplever ofte stress og/eller depression. Op imod hver 6. Kvinde i fertilitetsbehandling oplever dette.
Jeg må erkende at jeg er 1 ud af de 6 kvinder. Efter kun et halvt år i fertilitetsbehandlingen og kun et brugt IUI-H-forsøg, mærkede jeg at mit humør dalende og mit fokus var efterhånden kun på den gravide mave jeg IKKE fik.
En morgen, jeg lige var mødt på arbejde, følte mig trist og træt, sagde en kollega noget ellers ubetydeligt men bestemt til mig og jeg begyndte med et at græde. Jeg følte mig utilpas, træt og opgivende. Jeg blev pænt bedt af min leder om at gå hjem og kontakte min egen læge.

Allerede dagen efter mit ’melt down’ på job, sad jeg hos en dygtig psykolog. Jeg blev efter kort tids samtale med psykologen klar over at jeg havde fået stress med depressive symptomer. Ikke kun på grund af mit arbejde. Men fordi jeg befandt mig midt i en livskrise og var fuldstændig elendig til at håndtere den.

Jeg blev sygemeldt fra arbejdet og kæmpede i et halvt år en hård kamp med mig selv og stressen om at få det bedre.
Efter en lang og sej kamp, hvor jeg ikke troede på at jeg nogensinde skulle få det bedre, fik jeg det bedre.
Jeg kom tilbage til arbejdet på fuld tid og valgte efter kort tid at gå ned på 32 timer. Jeg er ovenpå, men stressen lurer lige om hjørnet, så jeg skal fortsat passe godt på.

Jeg vil i mine fremtidige blogindlæg, fortælle om vores fertilitetsrejse og behandling på godt og ondt. Jeg vil fortælle om det at blive ramt af stress (især når den er udløst af barnløshed), hvordan man forholder sig til stress og hvordan man kæmper sig ud af den igen og kommer videre.

Jeg håber at i får lyst til at læse med :- )
I er også velkommen til at følge med på min instagramkonto; pcoslivet.