I mit sidste skriv var jeg ked af det, sådan rigtigt gennemsyret af sorg og modløshed. 

Det er jeg stadig,  og jeg kæmper for at holde modet oppe. 

Men, en tanke har slået rod i mig, og den vil jeg gerne dele. 

En gammel veninde fra folkeskolen, skrev nemlig til mig, at jeg skulle finde nogen der kunne bære håbet og troen for mig, når jeg selv mistede dem.

Dét synes jeg er sådan en fin og sød tanke, og jeg ved at mange omkring mig gør lige netop det.

For når jeg selv mistet håbet og troen, er i mange der lige popper frem med en sød og opmuntrende besked. 

I kaster lige lidt af det der håb tilbage til mig. 

Så tak for det ❤️

Kh Mette M