Første besøg på IVF klinikken, og kloge ord fra kognitiv terapi.

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsliv.dk

24 nov, 2018

Vi har jo hele tiden vidst at det var muligheden hvis ikke det skete af sig selv. Men at sidde der, sådan for alvor. At underskrive kontrakten på 48.000, og forhåbentlig vores kommende barn, det var sku lidt underligt. Inde i mig vokser stadig et håb om at det sker naturligt inden 1.januar. Når det er sagt ved jeg jo godt, at efter 3 års naturlige forsøg og 6 inseminationer, så skulle der jo ske et mirakel, hvis det pludselig kom af sig selv.

Nu skal det bare blive Januar så vi kan komme i gang. Jeg er ikke nervøs. Jeg vil virkelig gå langt for det her projekt, og jeg tror ikke det bliver hverken mere eller mindre udmattende end de sidste tre år har været. Jeg forsøger virkelig at tro på at det vil lykkes på den måde, selvom tanken om en positiv graviditetstest efterhånden virker fuldstændig urealistisk.

Lige for tiden er jeg mest vred. Jeg er så frygtelig indebrændt på gravide kvinder. Jeg har flere omkring mig der er gravide, og fælles for dem er at jeg bliver vred når jeg ser på dem og deres maver. Jeg behersker mig selvfølgelig, og på en god dag kan jeg da også finde overskud til at spørge ind til deres graviditeter.

Derfor tog jeg en beslutning. En god én. Jeg er startet op ved min kognitive terapeut, som jeg tidligere har gået hos. En slags velvære for kroppen kan man vel kalde det. Jeg vil forsøge at forklare lidt om, hvad hun fortalte mig, om de ting der sker i kroppen og i hovedet, når man er ramt af det hun kalder ”barnevognseffekten” = når man ikke kan få en baby, ser man gravide og barnevogne overalt!

Mennesket har tre slags energisystemer. ”Drive”, Tryghedsystemet” og ”Trusselssystemet”.

Egentlig bør man befinde sig i tryghedssystemet, sådan generelt. Det er her vi har det godt, er balancerede, anskuer verden nuanceret, og producerer endorfiner, serotonin og oxytocin. Her ligger vores familie, vores venner og andre ting der gør os glade i livet.  Rare kemier som gør os glade, trygge og lykkelige.

Drivesystemet er der hvor vi præsterer og får anderkendelse. Det kan være ting der motiverer os – arbejde, ekstremsport osv. Her producerer vi dopamin som motiverer os og hvor vi lærer nyt og får drive og gode ideer.

Til sidst, trusselssytemet. Her lander vi når vi er pressede, stressede, sårbare over en længere periode, og generelt er i ubalance. Her bliver vores opfattelse af verden omkring os sort/hvid. Vi mister evnen til at se nuanceret på tilværelsen, og vi kommer ind i ”kamp, flygt, frys” tilstanden. Her producerer kroppen adrenalin, kortisol og noradrenalin (for meget af dette stof kan give depression). Stoffer som stresser os, og får hjernen til at melde om fare.

Trusselsystemet er egentlig blot et system vi skal gøre brug af engang imellem, men ikke dominere vores tilstand. Men fælles for folk i vores situation er netop, at det ofte er her vi befinder os meget af tiden. Og de kemier der udskilles i kroppen, gør at vi har reaktionsmønstre som er præget af at blive vrede, frustrerede, føle en urimelighed, og have svært ved at glæde sig på andres vegne. DET ER FAKTISK HELT NORMALT! Vi ser ikke verden som verden er, vi ser verden som VI er. Og når vi er pressede, sårede og frustrerede, så gør vi det som mennesket er skabt til helt fra naturens hånd, vi kæmper for kontrol og handling. Vi ser og opfanger det i verden som er aktuelt for os. Min terapeut sagde: ”Jeg garanterer dig for at der ikke er flere barnevogne og gravide maver, end der eller har været. Men det er det du ser fordi det er det der er aktuelt i din verden.” Ligesom at hvis man er arbejdsløs og ikke kan finde et job, så har alle man møder og ser lige netop fået deres drømmejob.

Det lyder måske en anelse kompliceret. Men jeg synes faktisk det giver god mening, og det er rart at kunne sige til sig selv at man ikke er et dårligt menneske, men at den måde man tænker og handler på, faktisk er helt legal og normalt i forhold til det når står i. Men hvad kan man så gøre? Jo, nu skal i høre. Hver gang vi befinder os i trusselssystemet, altså ser en gravid, en barnevågn osv., så producerer vi en rød soldat. En soldat som kæmper sammen med trusselssytemet. Det eneste der kan overvinde de røde soldater, det er de grønne soldater. Et konkret lille værktøj til at lave små grønne soldater inde i sig selv kan være, at skriv en god ting ned i en lille bog, hver dag. Det kan være en lillebitte ting. Det handler om at få vores opmærksomhed til at anskue selv de mindste små positive ting. Hver gang vores hjerne fokuserer på noget positivt, eller gør noget som gør den glad, så laver vi grønne soldater. J

Jeg håber det gav lidt mening. Jeg synes i ihvertfald det for mig gav et overblik over mine tanke- og handlemønstre, i forhold til at være kvinde i fertilitetshelved. Og husk, vi skal ikke slå os selv i hovedet, vi skal passe på os selv. Der er ikke andre til at gøre det.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!