Den. 28 maj. Dagen hvor jeg endelig skulle forbi fertilitetsklinikken og kontrolleres og finde ud af hvad der skulle ske.. det er ved at være et lille stykke tid siden vi var af sted og jeg tænker at bruge dette indlæg på at fortælle lidt om den oplevelse.

jeg nåede kun næsten målet med de -10 kg men jeg fik af lige vel lov til at komme på klinikken. Men hvad så? Hvad skal der nu ske..

Jeg var utrolig nervøs, fordi man høre så ofte folk der har skulle tabe sig for at få hjælp, bare får endnu en melding om ”jamen du mangler liige 5kg mere” det kunne jeg slet ikke overskue og skulle få den besked!

Ugen inden jeg skulle af sted, var vi da også lige en uge sydpå. Det hjalp jo slet ikke på vægttab eller frygten for at få et nej på klinikken. Men jeg forsøgte trods det hele at både nyde ferien og ligge tankerne på hylden.

Det blev så endelig dagen. Jeg havde taget fri fra arbejde og min søde kæreste var også taget med, mest fordi det jo er vores rejse sammen og han skulle sikkert også testes, men også en til faktisk og lytte efter hvad der blev sagt. Det gik heldigvis over alt forventning! Og jeg fik lov til og komme et lille skridt videre! Jeg kom på nogle piller, Clomid, som skulle speede processen med at modne æg lidt op. Jeg producere åbenbart for mange æg.. FOR MANGE ?

jamen hvad delen er problemet så lige ;p  mine æg var ret små, trods det var 3 måneder siden jeg havde haft menstruation. Så derfor kom jeg på Clomid, som jo så skulle få de her små ’æg’ til at vokse. De var 5 mm og skulle gerne op på 20mm.  Endnu mere viden og endnu mere og skulle holde styr på og vide om ens krop! Og jeg præsteret da også og glemme hvornår og hvor mange piller der skulle tages, ved den korte gåtur fra klinikken over på apoteket.. Flot.  Så vi måtte jo lige kontakte klinikken og få styr på det hele så jeg kunne gå i gang med de her piller.

Den rare læge spurgte; er du klar til det her? Fanme ja om jeg er! Jeg har ventet 3 år på at komme bare et lille skridt videre, så ja! Jeg fik af vide at jeg kunne få nogle trælse bivirkninger, men det var jeg egentlig ret ligeglad med, fordi jeg var bare lykkelig over at være kommet videre!

I samme omgang fik vi også langt om længe testet hvordan det stod til med kæresten.  Så han blev fint indlogeret i et lille lokale, imens kunne jeg sidde og små juble for mig selv i vente værelset og alle de tætte mennesker omkring mig fik da også lige en melding om hvordan det gik. for jeg kunne slet ikke være i mig selv og måtte ud med det et eller andet sted !

Køreturen hjem var ret stille, min kæreste havde fået af vide at han ville få svar på prøverne indenfor en halv time. Puha vi var begge en smule nervøse! Og min kære kæreste var da især! ”tænk hvis mine små svømmere er som mig!? ’Uuuh der er en pige! Lad mig komme væk” altså godt nok var det en alvorlig sag. Men måden han fik forklaret tingene på var altså hyle morsomt! og jeg kan slet ikke gengive tingene præcist..  hans telefon ringer og han tager den og heldigvis får han af vide at han ikke bliver problemet i det her projekt baby! Den skønneste besked ovenpå en endnu skønnere dag! Resten af den dag blev nydt i haven i solskinsvejr med vores lille hund <3..