Der er mange elementer i vores første behandlingsforløb, derfor har vi valgt at dele den op i to dele.

Dette indlæg er skrevet af Line.

Den første behandling vi skulle igennem, var forudbestemt som ICSI i langt behandling, med Mads´ sæd der var på frost i sædbanken på Rigs Hospitalet. Mads havde forinden skrevet under på, at hospitalet måtte få udleveret hans sæd fra sædbanken og hvis der skete ham noget primært dødsfald, så ville jeg ”arve” eller have råderet over hans sæd. Så Mads har testementeret hans sæd til mig, det er virkelig underligt at tænke på!

Vi havde valgt at jeg selv tog til alle de scanninger man skal igennem, da jeg har nemmere ved det i forbindelse med arbejde, set i bagklogskabens lys, var det en rigtig dårlig idé.

Medicinen havde vi købt inden behandlingerne, vi skulle bruge Suprefact til nedregulering, Gonal-F til FSH stimulering, Ovitrelle til ægløsning og crinone til efter ægoplægning.

Jeg ringede til klinikken på første menstruationsdag, for at tilmelde os til første behandling, som starter på cyklusdag 21 i en lang behandling. Det var mega spændende! Nu havde Mads lagt krop til en ordentlig udredning, hvor jeg havde været på sidelinjen som en støtte. Nu skulle min krop sættes i gang. Jeg var meget nervøs, i og med at hospitalerne havde koncentreret sig en del om Mads på baggrund af hans opstarts prøver. Jeg var ikke blevet tjekket yderligere, eftersom at alle mine prøver var til UG.

Jeg tog alene afsted til første scanning, det var vildt spændende! Jeg blev taget imod af en læge og sygeplejerske, de var virkelig nærværende, det har de været hele vejen igennem vores forløb, hvilket for os har været med til at det har været et trygt miljø, selvom det hele kan være ret overvældende.

Den første scanning, gik egentlig fin, jeg havde haft ægløsning, men under scanningen blev lægen stille, det ved alle jo aldrig er særlig godt. Lægen spørg mig om jeg er blevet undersøgt yderligere end de opstarts prøver jeg har nævnt tidligere. Der måtte jeg sige nej, og fortælle at de har koncentreret sig ret meget om Mads. Lægen blev helt pinlig berørt over det fokus valg de havde haft. Det vidste sig at jeg havde store vandcyster på højre æggeleder. Lægen tog et scanningsbillede af min æggeleder og cysterne, en af dem målte 4×6 cm, no wonder jeg har ondt efter ægløsning og er meget oppustet! Lægen spurgte om hun måtte bruge mit billede, til lægestuderende, hvilket hun godt måtte.

Jeg tog busker på og satte mig hen til skrivebordet, hvor lægen forklarede hvad konsekvenserne ved vandcyster egentlig er. Forskning viser at vandcyster indeholder noget væske, som eftersigende skulle skabe et dårligt miljø i livmoderen. En cyste springer ofte, det væske den indeholder skal ud af kroppen, den vej det kan komme ud er via livmoderen og væsken kan skylle et befrugtet æg med ud eller i værste tilfælde dræbe et befrugtet æg. Alt det er jo ikke godt i forbindelse med en fertilitetsbehandling, derfor fik jeg af vide at jeg godt kunne fortsætte forløbet, men blev jeg ikke gravid, så skulle jeg igennem en laparoskopi, hvilket jeg var indforstået med. Så vi gik i gang.

Alle de scanninger man er igennem i nedregulering og i den efterfølgende ægstimulering, gik super godt. Hele processen forløb efter bogen, jeg havde ikke de store bivirkninger under hormonbehandlingerne, udover lidt oppustethed, træthed, eller jo jeg blev meget let til tårer.

Som nævnt havde jeg en rigtig sød sygeplejeske, hun var god til at vise mig hvordan jeg skulle stikke i min mave, hun fulgte mig hele vejen, i og med at hun også var på ”praktik” besøg på det hospital der skulle lave ægudtagning. Det var rigtig rart og trygt, da scanningerne i opstarten foregik på et hospital og udtægning og oplægning, foregik på et andet hospital. Det var rart med et kendt ansigt det nye sted.

Selve ægudtagning og den efterfølgende tid frem til blodprøven kommer i næste oplæg.