Scanning på CD 3.
Menopur 112,5ie i 7 dage.
Orgalutran i 2 dage.
Scanning på CD 10.
Menopur i 3 dage.
Scanning på CD 13.
Menopur i 1 dag.
Ovitrelle på CD 15.
Ægudtagning på CD 17.
Ægoplægning på CD 22.
Hjemmetest på CD 30.
Blodprøve på CD 31.
Hjemmetest på CD 32.
Blodprøve nr. 2 på CD 33.
🤞🤞🤞🤞🤞Okay. Så en ting er sikkert… vi er officielt blevet en del af gamet. Der er ikke en forkortelse, vi ikke forstår, vi er klar på cyklusserne og indsprøjtninger er blevet en fast del af vores hverdagsaftener.
CD, IVF, IUI-d, IUI-h, ICSI, BP, TD osv. Forkortelserne i fertilitetsbehandlingsdebatterne er mange og de bruges mere af nogen end af andre. Og sådan skal det også være.
Det viser blot, at man er en del af det faste inventar på fertilitetsklinikken.
Heldigvis er de super søde i Aalborg – hvis du spørger mig i hvert fald.
Nå. Ægudtagningen… den frygtede ægudtagning.
Kl. 06.45 skulle jeg drikke et glas af noget sukkerholdigt (havde glemt at købe juice, så måtte bunde et glas sukker-cola. Føj da. Ha ha.) og kl. 07.45 tog jeg 2 pamoler og 1 halcion.
Kl. 08.15 skulle sædprøven afleveres og kl. 08.45 havde vi tid til ægudtagningen.
Vi kom ind og jeg lagde mig på briksen og fik et tæppe på. Jeg fik lagt et drop, som ærligt var det værste den dag, og det er fordi mine blodåre er super svære at arbejde med. Så med normale blodårer vil det ikke være et problem. Herefter blev jeg scannet som normalt og hun bekræftede, som de også så ved sidst scanning, at der kun var 2 sølle æg… “ååååååh gud!” Tænkte jeg. Lorte krop! 2 æg. TO!! Seriøst?!… hm. Det er der jo ikke noget at gøre ved. Hun stak nålen ind i den første. Intet ptoblem. Det nev lidt, men gjorde ikke ondt. Hun måtte skylle to gange for at få ægget ud. Men ud kom det. Et flot æg endda. Anden ægblære satte hun nålen i og det gjorde virkelig ondt. Ganske kortvarigt, men det gjorde dælme nas. Her fik hun også et super flot æg ud. Lækkert! Derefter fik jeg tæppet på igen og sygeplejersken og min mand hjalp mig med at få undertøj, nylonstrømper og sko på. Jeg var noget svimmel (:
Så kom vi ind på opvågningsstuen og lå der i 30-40 minutter. Så kørte vi hjem og jeg lå i sengen resten af dagen. Et par gange fik jeg brug for lidt smertestillemde, en enkelt panodil zap kunne gøre det. Dagen efter var jeg øm. Jeg havde på forhånd taget en sygedag. Lige så meget fordi jeg har et meget stressende arbejde og jeg vil gerne give min krop ro i denne tid.
Tilbage på job og så kom ventetiden.. Ventetiden indtil æo. Det gik egentligt fint. Overraskende fint. Havde heldigvis massere at lave både på job og hjemme. Dejligt.
En uges tid senere kom den længe ventede dag. Det var SÅ fedt. Det gjorde lidt ondt et kort øjeblik. Men det var en fed følelse at se den lille blasto på skærmen.
Og efter den dag var ventetiden bestemt ikke nem!! Den er såååååå lang og svær. Havde aldrig følt mig så utålmodig i hele mit liv. Sådan havde jeg det. Det føltes som om, der gik 47 år – når der egentlig kun gik 9 dage.
Tre dage før bp skulle mens have vist sig, men der var intet kommet. Derfor tog jeg en hjemmetest to dage før. Og den var POSITIV!!!! Det var så vildt og det er så svært at beskrive.
Den stærkeste følelse af overvældethed løb gennem kroppen og jeg måtte vise den til min mand og sikre mig, at jeg ikke så syner! Den var god nok. To fine lyserøde streger. Wauw!
Blodprøvedagen kom og jeg var helt cool. Jeg vidste jo, den sad der. Ingen problemer! Bum. Den klarer vi sgu snildt!
Samme eftermiddag kunne jeg ikke dy mig og tjekkede svaret på sundhed.dk.
Det var nok ikke den bedste idé i verden.
56, stod der. 56! “Det lyder lavt”, tænkte jeg… Her tog jeg endnu en dårlig beslutning og lavede et opslag på en debatside om, om mit tal var lavt. “Ja” lød svarene. Tankerne fløj igennem hovedet… “DAMNIT! Det er bare ikke i orden. Nu er det endeligt sket og så mister jeg det sikkert bare igen. Sådan noget lort med lort på!! Unfair!”
Dagen efter skulle jeg have hørt fra klinikken mellem 13 og 15, men jeg ringede til dem i telefontiden om morgenen og bad om resultatet.
Første besked: “Tillykke, du er gravid!”
Mit svar: “Ja ja, men det lyder meget lavt, synes jeg”
Sygeplejerskens svar: “Det er også i den lave ende, og når det ligger mellem 50 og 70 skal man have taget en opfølgende blodprøve. Det skal du i morgen. Det kan gå begge veje. Vær glad, med forbehold. Det er sådan lidt 50/50.”
50/50??? Og når den kun ligger 6 over det mindste tal for opfølgende blodprøve, er den så kun 7 over det tal, hvor de ville sige “desværre, ikke denne gang”? Ååååh, tanker…
Dagen efter tog jeg en rigtig fin hjemmetest igen. Pyha. Der er stadig lidt håb forude.
Nu sidder jeg ved morgenbordet og skal afsted mod blodprøve nr. 2 om 5 minutter.
Wish me luck….
Kære Ditte Marie,
Jeg krydser fingre!
Jeg har igennem hele vores fertilitetsforløb kun kunne producerer 2 æg selvom jeg har været på rigtig høje doser af medicin generelt 300 enheder. Men jeg kan fortælle dig at selvom man ikke laver mange så kan det sagtens lykkes ❤ det gjorde det for os. og ja man får sgu lidt præstationsangst når alle andre giver den gas med 10-20 æg..
Jeg ønsker dig held og lykke og håber det bare er fordi du er en slowstarter. Jeg kaldte mine æg for skildpadde æg fordi de var langsomme. Det er stinkeren at være i sådanne forløb og mega hårdt men hvad gør man ikke for at få sit største ønske opfyldt. Nogle af os har bare lidt start vanskeligheder men man må tro på det lykkes for ellers er det hele lidt meningsløst.. Jeg krydser og ønsker dig alt det bedste!