Her sidder jeg, i tiden efter endnu et fejlslagent forsøg, og tænker.

Vi har efterhånden været igennem en del forsøg, og det med graviditetstests er ikke nyt for os. Jeg er altid meget nervøs og sover dårligt natten inden. For første gang skulle jeg selv teste hjemme, om morgenen.

Tidligere har det været blodprøve, og at blive ringet op med svar alt for mange timer senere. Men nu var det hjemme og svar med det samme.

Hele natten inden drømte jeg, at den var positiv. Faktisk så positiv, at der var 5 af de rigtige streger. Vi forsøger egentligt altid at være optimistiske, med en realistisk tilgang. Vi ved godt at chancen ikke er stor, men vi krydser altid fingre. Ellers kunne vi jo ligeså godt lade være med at forsøge.

Det er med tiden blevet til 7 oplægninger, i det offentlige, uden at det har givet os det barn vi drømmer om. Det giver måske lidt følelsesmæssig hård hud. Og gør os lidt mere realistiske, i forhold til chancerne for at den lille blasto bliver siddende.

Graviditetstesten efter forsøg nummer 8,  var negativ. D

Det kom egentligt ikke som den store overraskelse for mig, nok mest for min kæreste. Det der kom som den største overraskelse for mig, var at jeg ikke følte noget. Ingenting. Ikke en eneste tåre, ikke engang optræk til det. Ingen skuffelse, sorg eller frustration.

Og vi kender jo følelserne, de er velkendte i denne infertilitets-verden. Kan det virkelig passe at jeg er blevet immun? For det er godt nok en uhyggelig tanke. Og nu føler jeg lidt at jeg skal forsvare mine ord. For det kan lyde som om det ikke betyder nok for mig. Det gør det. Det betyder alt. Men måske har vi været så meget igennem, at hjertet bare er holdt op med at reagere, når der sker noget? Eller måske er det en forsvarsmekanisme? Muren bygges op, så der ikke bliver slået flere flig af et, allerede skrøbeligt hjerte.

Jeg er stadig ret overrasket over min reaktion – eller mangel på samme. Især fordi dén tanke der fyldte mest var; jeg ved faktisk heller ikke hvad jeg havde gjort, hvis den havde været positiv?!

• ToErEtEnligtTal