HURRAAAAAA!!!!

Så fik jeg ENDELIG min menstruation og kunne melde mig til behandling.

Denne behandling bliver så helt anderledes fra de andre, da jeg jo deltager i et forskningsprojekt med testosteron-creme. Dét betyder, at jeg altså lige skal smøre med creme på lårene i et godt stykke tid, inden behandlingen sådan rigtigt starter.

Nu tænker du måske: Hvorfor testosteron? Er det ikke mandligt kønshormon?
Og jo, det er det. Det lyder også skørt i mit hoved, at mandligt kønshormon skulle hjælpe en kvinde med ringe fertilitet med at blive gravid, men det er altså dét, studierne tyder på indtil videre.

Testosteron-cremen skaber ikke mirakler. Det er ikke sådan, man får +10 æg ud ved ægudtagning, MEN studierne tyder på, at kvinder som mig, der MAX får 1-2 (oftest rådne og ikke befrugtningsdygtige) æg ud ved udtagning, oplever at få flere æg – helt op til dobbelt så mange. Det lyder ikke af meget, men det er alligevel dobbelt så godt som udgangspunktet. Oveni har æggene også bedre kvalitet, hvilket jo øger chancerne for graviditet yderligere. Så det sagde jeg jo selvfølgelig hurtigt ja tak til at deltage i, selvom det tager længere tid end almindelig behandling.

Der er så én hage ved det, fordi det er et forskningsprojekt.
Det er ikke sikkert, jeg får creme med testosteron i. Jeg kan også få placebo-creme, altså almindelig creme uden hormon. Og jeg ved ikke, om jeg får det ene eller det andet, da det vælges ved lodtrækning. Men der er lige store chancer for det ene og det andet, så jeg krydser selvfølgelig fingre og tæer for, at jeg får cremen med testosteron.

Man kunne sige, der er mere end én hage ved det, for der er selvfølgelig også bivirkninger.
Jeg kan risikere midlertidigt at få en dybere/mere ru stemme, øget sexlyst, øget hårvækst og uren hud. Det er som sagt midlertidigt det hele, og ved I hvad?

Jeg ligner i forvejen en teenager i fjæset 90% af tiden og da jeg er en tynd pige og altid har været det, har jeg også god polstring med dun i forvejen for at kunne holde varmen. Jeg er altså en rimelig plysset teenager på snart 30, så mon ikke det nok skal gå for et par måneder.

Øget sexlyst overlever man nok også – det var da ikke den værste bivirkning, man kunne komme i tanke om. Og med en dybere stemme, kan det jo være, at mine unger på arbejde hører endnu bedre efter hvad jeg siger 🙂
Ej, det gør de nu i forvejen, men you get the point. Det er jo ikke fordi jeg risikerer at ligge sygemeldt i flere måneder med hovedet i en brækspand pga. bivirkninger, så hvad er det værste egentlig der kan ske?

Ja, det finder vi jo så ud af :- )

I hvertfald så er jeg overdrevet (grænsende til det bizarre) begejstret for at have fået min menstruation. Jeg er så begejstret, at jeg har skrevet beskeder til min mor og bedste veninder for at dele ”nyheden”. Det er jo bare overhovedet ikke en mærkelig besked at få:

”HURRAAAA!!!!! Jeg har fået min menstruation!!!”, men sådan er det altså at være med på sidelinjen her – der bliver ikke lagt fingre imellem.

Og så er jeg bare spændt! Spændt på igen at skulle holde åbent hus (= til scanninger og ligge med stængerne i stigbøjlerne med blottet understel) og se hvad der kommer til at ske.

Jeg er ikke nervøs, men det skal jeg nok blive, når jeg skal til scanning.
Hvad sker der i øvrigt også for det?

Den sidste dag i min ferie får jeg mit lort. Og jeg skal altså til scanning på første cyklusdag.
Det er jo bare det fedeste, at skulle forstyrre sin ene chef en søndag og, inden man overhovedet er startet på arbejde igen efter ferie, bede om fri.
Dér havde det måske ikke gjort noget, menstruationen liiiige havde ventet med at melde sin ankomst til dagen efter, så jeg lige kunne nå at vise mit ansigt på arbejdet, inden jeg igen skrider fra mit ansvar. Heldigvis har jeg da nogle gode chefer (og kolleger!), og hurra for dem!

Hurra for gode chefer, kolleger og menstruation!

Flere af dem, tak! :- )
På genlæs.

– Solomorikakkelovnen