Forsøg nummer 2 – Fra en yderlighed til en anden

Blog opslag

Skrevet af Caroline Ziegler

2 okt, 2017

Jeg ringede søndag aften og lagde en telefonsvarer til klinikken, og ventede i spænding på at de skulle ringe mandag formiddag. De ringede lidt over middag og bad mig komme til scanning om tirsdagen.

Scanningen gik helt fint, intet mindre end 80 æg lå klar til at modne. Jeg blev sat på 187 IU menopur, sidste gang startede jeg med 112, og blev sat om til 150, det var slet ikke nok, fordi der kun var et enkelt æg der var modnet som det skulle. Jeg kørte tilbage til Næstved og tog på apoteket, men de havde ikke menopur. Jeg ringede til alle apoteker i nærheden men de havde det ingen steder, så jeg måtte hele vejen tilbage til Holbæk igen.

Ved næste scanning var der godt med æg der var begyndt at vokse, og lægen ville gerne se mig allerede efter 2 dage, fordi de allerede der var bange for jeg ville blive overstimuleret

2 dage efter, var endnu flere æg der var vokset, og heldigvis var de alle sammen lige store. Her var der ca. 20 æg og lægen sagde at vi muligvis blev nød til at fryse alle sammen, så jeg ikke blev alt for syg. Men der var ingen begyndende væske, men han ville gerne se mig efter 2 dage igen, fordi han gerne ville holde øje med mig.

2 dage efter kom jeg til scanning igen, jeg havde taget min søster med fordi vi efterfølgende skulle ud og købe gave. Jeg havde fortalt hende at det ville tage 5-10. Men det var bestemt ikke det der skete. Ved scanningen var der 25 æg (måske flere) og begyndende væske, så ingen tvivl om at jeg var blevet overstimuleret det ikke blev til en æg oplægning i denne omgang. De befrugter alle æggende, og dem som overlever 5 dagen putter de på frys, så kan jeg få lagt tilbage om 2 måneder ca.

Inden behandlingen startede havde de spurgt om vi gerne ville være med i et forsøg hvor de tager et enkelt æg ud inden det er helt modnet.  Det skulle så åbenbart være nu!  Jeg smuttede lige ud fortalte til min søster at det ville tage lidt længere tid. Jeg ville rigtigt gerne give dem et enkelt æg, og være med til at de i fremtiden kan blive endnu dygtigere til at hjælpe ufrivillige barnløse.

Jeg lagde mig op endnu engang og de begyndte at scanne, også kom det mest smertefulde minut jeg nogensinde har oplevet. Omg, lige der tænkte jeg ’’fuck det, jeg skal ikke have taget 25 ud på lørdag! Det må blive adoption) Det var heldigvis hurtigt overstået.  Også manglede jeg bare skulle jeg lige have taget nogle blodprøver. Sygeplejersken sagde det ville være en god ide at tage et trusseindlæg i fordi der godt kunne komme en lille blødning. Det var vidst meget heldigt for jeg blødte ret voldsomt.

Dagen efter skulle jeg op på arbejde klokken 07:00, mit underliv gjorde så ondt – og jeg spekulerede om jeg mon havde drukket en flaske tequila i løbet af natten, med den kvalme. Efter nogle timer, blev jeg sendt hjem fra arbejde. Daniel havde bilen den dag, så jeg måtte sagde bussen hjem. Aldrig har en bustur været så lang! Alle lugtede og det var helt sikkert buschaufførens første dag med den kørsel.

Jeg hoppede direkte hjem i seng, og vågnede om 7 timer senere med en endnu være kvalme og de vildeste smerter i underlivet.

Dagen efter blev jeg nød til at melde mig syg fra arbejde, jeg kunne slet ikke ingenting.  Smerterne i underlivet var kun blevet værre. Og nu glædede jeg mig næsten til at få taget æggene ud, så de ikke lå derinde og fyldte.

Så kom dagen, vækkeuret ringede 05:30 på en lørdag!! Måske fertilitetsklinikken tester om man er klar til at blive forældre? Jeg havde de vildeste smerter, og kunne slet ikke overskue at skulle noget som helts. Men afsted kom vi! Da vi kom ind på klinikken fortalte jeg hvordan jeg havde det, og fik derfor lov til at komme ned i et hvilerum indtil det var vores tur. (normalt sidder man i venteværelset) lidt efter kom sygeplejersken ned og lagde venfon på mig, og gav mig Panodil og en beroligende pille. Vi sad og ventede i en god time og blev kaldt ind. Jeg blev smidt op på bordet, også kom min værste frygt ’’andenæppet’’. De valgte dog at bruge en plastik en, det hjalp lidt på det. Dette gjorde de fordi man skal have lokalbedøvelse, de stak 4 gange og det var ikke så slemt.

Så gik de i gang med at tage de små æg ud, de første 3-4 stykker kunne jeg slet ikke mærke og jeg vidste faktisk ikke at de var i gang med at tage æg ud fordi jeg slet ikke kunne genkende følelsen jeg havde et par dage forinden.

Men så skal jeg love jer for at smerten kom, ikke fordi det gjorde ondt at få taget æggende ud, men fordi jeg var så øm og scanneren gjorde så umenneskeligt ondt! Jeg græd, græd og græd og skreg som en lille pige. Jeg plejer ellers at være god til at håndtere smerte, men det var jeg bestemt ikke der, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Til sidst kunne de ikke give mig mere morfin og lægen spurgte om de skulle lade de sidste æg være, men fandeme nej! Lægen tog de sidste æg ud, og endelig var det overstået. Det tog heldigvis ikke særlig lang tid, jeg vil tro 10-15 min. 17 æg blev det til. Det fedeste var at man kunne følge med undervejs indefra laboratoriet.

Efterfølgende kom jeg ned og sidde lidt og fik lidt mere smertestillende, også de være sikre på at man kan tisse inden de sender en hjem.

Dagene efter, havde jeg ret mange smerter, men det var til at holde ud. Lægerne sagde at smerterne ville være ca. 14 dage. For kroppen kan ikke finde ud af at æggende bliver taget ud, så der kommer væske og blod i stedet.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!