Så er det vidst tid til at give lyd fra sig igen. Den seneste tid har jeg været umotiveret og haft behov for at fortrænge alt omkring fertilitetsbehandling.
Vi gennemførte vores syvende FET forsøg i november og det endte igen med en bragende negativ test.
Forsøget i sig selv gik over alt forventning, ingen bivirkninger og en slimhinde, som bare var super samarbejdsvillig. Jeg tror, at mine behandlinger med akupunktur har hjulpet, for vi fik lagt æg tilbage 4 dage tidligere, end vi plejer.
Selve oplægningsdagen var forfærdelig og bekræftede os så meget i, at vi bare skal videre. Vi kom kom ind i lokalet. Laboranten kom ind og skulle have bekræftet vores cpr-numre, da det var gjort smed hun bomben.
“Den blastocyst I skal have lagt tilbage er ikke af særlig god kvalitet, og det har de sidste 2 heller ikke været !”
Jeg var mundlam og vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hvad fanden var det for en besked at give, lige inden blastocysten skulle lægges op ??
Vi kunne jo straks regne ud, at de 3 blastocyster i fryseren så også er af ringe kvalitet og ville derfor gerne vide, hvad de så tænkte om at bruge dem.
De var absolut positive og syntes ikke at vi skulle miste håbet, men samtidig foreslog de, at vi i næste forsøg kunne få lagt 2 blastocyster op. En ting, vi lige efter vores MA, kæmpede for at få lov til, men blev blankt fik afvist. At ligge to blastocyster op, giver for stor risiko for en tvillingegraviditet. Vores blastocyster må derfor, virkelig være ringe, siden de nu foreslog det.
Både M og jeg var frustrerede. Vi kunne slet ikke forholde os til, at de frøs 10 flotte blastocyster ned, som så ved optøning var af ikke særlig god kvalitet. De ville gerne have svar på, om vi ville have 2 blastocyster retur i næste forsøg. Den slags beslutning kan ingen vist træffe på to minutter.
Laboranten foreslog derefter, at de kunne tø to blastocyster op og så kun bruge den der var pænest. Det var noget vi kunne svare på. For under ingen omstændigheder, skal der kasseres nogen blastocyster. Så længe de bare har den mindste chance, for at blive til en graviditet.
Vi bad om, at få betænkningstid og give svar ved opstart af næste forsøg. Det blev accepteret og vi kom videre og fik lagt den planlagte blastocyst tilbage.
Da vi sad I bilen på vej hjem græd jeg. Jeg havde holdt tårene tilbage under hele processen, men nu kunne jeg ikke mere. Jeg var forvirret, ked af det og fyldt op med vrede. Vrede over, at man vælger at give sådan en besked, lige inden man skal have lagt blastocyst tilbage.
Blodprøven faldt den 30. november, perfekt i forhold til at vi ville holde december fri. Den var som forventet negativ, og som altid gjorde det ondt at få resultatet.
December er gået med mig tid, kæreste tid og en hulens masse hygge. Planen var at træne igennem, men det satte Corona en stopper for.
Jeg har dog gjort noget vigtigt for mig selv og processen, det skriver jeg om i næste indlæg.
Hej for nu.
0 kommentarer