Jeg har været stille i en del måneder efter hånden og det er der flere årsager til, dog desværre intet der har med en kommende baby at gøre.

Sagen er den at vi ikke har været i behandling siden start december fordi der var afsluttende eksamen til min uddannelse, et liv som selvstændig og en rejse til Thailand slut marts som betyder at hvis jeg skulle være dækket så skulle jeg have været fri for medicin i min. 2 mdr. og derfor besluttet vi os for at holde en pause så der var lidt ro på en nok stressende periode, men det skulle vise sig at vores frivillige pause som først skulle slutte til juli pga. karantæne efter Thailand, men den tur kom vi desværre ikke på og selvom jeg er glad for at vi ikke nåede at tage af sted for så at blive hentet hjem eller strande der nede så har jeg været trist, indebrændt og frustreret, både fordi vi har ventet 9 måneder på denne tur, og vi var så tæt på så jeg kunne nærmest smage de drinks jeg havde planlagt at drikke og mærke den varme min krop havde brug for og sidst men ikke mindst fordi vi jo havde taget den pause fra behandling fordi det krævet det for at være 100% dækket ved sygdom i Thailand (hvilket jeg har prøvet før og derfor ikke turde tage nogle chance)

Vi har talt en del om ferie i udlandet og chancerne for dette inden for en overskuelig fremtid er nok ikke noget vi skal regne med  og derfor har vi besluttet os for at begynde et nyt forsøg og så håber vi at 3 gang er lykkens gang, hvis ikke bliver vi sendt videre i systemet og skal så ud i det offentlige, hvilket på ingen måde tiltaler os her hjemme både pga. de lange vente tider, afvisninger og at det så betyder vi skal i ivf behandling og jeg forestiller mig heller ikke at covid-19 gør ventetiden korter og derved heller ikke den proces som vi evt. skal igennem nemmer.

Covid-19 har kostet mange tåre, uoverensstemmelser af ren frustration, dårlige dage og en del kg på sidebenene og hvis min krop skal igennem behandling nu skal jeg tage mig af den og det har jeg planer om at gøre mit bedste for men stadigvæk også leve mit liv fordi er der en ting denne pause har lært mig er det at mit/vores liv ikke skal gå helt i stå fordi vi er i gang med en behandling.

Så nu vil jeg tage til min første scanning i næste 5 måneder og så håber vi på det bedste.