Beslutningen om den frivillige pause, bundede også ud i, at vi kunne gå gennem jul og nytår uden endnu et nederlag. Hvis vi valgte at gå i behandling nu, så ville vi få blodprøve svaret to dage før jul. Beslutningen synes jeg, var en stor beslutning. Dem jeg snakke med det om, synes det var en beslutning, som kun jeg kunne tage. Det var min krop. M sagde, at han støttede mig, uanset hvad. Ja, hurra.. Kan nogen ikke, bare nogen gange, gøre alt det her for mig.. Jeg syntes det var en enormt stor beslutning at tage, men da jeg først havde sagt til mig selv, Vi venter, så var der helt ro på i kroppen. Det var den helt rigtige beslutning for mig.

Overskuddet kom igen med det samme og bekymringerne forsvandt. Mit sande jeg kom tilbage. Jeg kunne her mærke, hvor vigtigt det faktisk er med pauser. At man lige trækker vejret og mærker sig selv.

Pauser kan være død irriterende, især når man ikke kan forsøge derhjemme på lagnerne selv. Det er der mange der kan i pauserne, men for vores vedkommende, er den mulighed fuldstændig lukket, når jeg ingen æggeledere har. Det gør dog også, at når vi holder pause, så er der 100% pause.

Mine pauser bliver brugt på, at passe på mig selv, tænke på andre ting end behandling. Få trænet, drikke et glas vin eller to til maden. Spise tun, tartar, bløde oste og alt det man ellers fraråder gravide kvinder. Jeg bruger tiden på at træne, uden at være bekymret for, om det er for hårdt eller for meget. Jeg løber og fjoller med min hund, uden at være bekymret for bump i maven. Jeg mærker mig selv. Når overskuddet er tilbage, så undersøger jeg en masse om, hvad man ellers kan gøre for, at øge sine graviditets chancer. Tænk nu hvis, der er noget jeg har overset. Med mine kommende 3 måneders pause, fandt jeg overskud frem til, at søge det job, som jeg har manglet det sidste halve år. Et job som jeg ikke har haft det store overskud til, midt i alt det her behandlings cirkus. På 2 dage, søgte jeg 13 jobs. Hvilket også viste sig, at give pote. Et styks jobsamtale i vente, og så ringede telefonen.. Det var klinikken, som ringede og sagde, at de syntes, at det var fjollet, ikke at bruge det sidste æg i ventetiden. Lægen syntes altså, at vi skulle se at få meldt os til behandling, så vi kunne bruge det sidste æg på frys.. Jøsses.. Læs med i kommende blogindlæg..