Med alt den her ventetid, så står tiden pludselig HELT stille. Pga Corona, står min jobsituation igen meget stille. Det job som jeg troede var i hus, høre jeg pludselig ikke fra, det andet job jeg havde i hånden, kan ikke blive til noget, fordi der er lukket pga Corona. Behandlingen står stille, som i HELT stille.. Dagene går og jeg render bare herhjemme, rydder op, gør rent, går lange ture med hunden hver dag. Jeg kan ikke bare ses med veninder og familie pga Corona. Tankerne og følelserne køre pludselig derud af, fordi alt andet står så stille.
Før passede det mig så fint, at jeg endnu ikke havde et arbejde, fordi jeg brugte så meget tid på, at køre til og fra fertilitetsklinikken, som ligger 2 timer fra hvor vi bor. Og det var minimum 1 gang om ugen, afhængig af hvordan deres tider ramte med min cyklus i forhold til scanninger. Når ægget så var lagt op, så fyldte det. Jeg var en mønster elev, så jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for, at det skulle lykkes. Det galt både kost, vitaminer, motion, ikke for meget og ikke for lidt og ellers ruge på mit æg, nusse og håbe for maven, selvom håbet på det sidste var så godt som væk. Teste, tænke, mærke efter. Og nu alt det væk.

Føler mig helt tom, og pludselig rammer tristhed, negativitet og intet overskud mig. Jeg snerrede og blev sikkert en super nederen kæreste. Mit bærer var hele tiden ved at tippe over. Jeg synes selv jeg gav lov til at mærke mine følelser og sige til dem, at det var okay, at jeg var ked af det. Men jeg græd ikke. Jeg fik pres og det påvirkede M, så vi til sidst snerrede af hinanden begge to. Det resulterede i, at vi fik vores første uvenskab i 2 år. Det ramte mig hårdt. Jeg snakkede med en fertilitetscoach Jessie Egedal, som havde en gratis prøve tid, som jeg tænkte jeg var nød til at prøve, at benytte mig af. Hun lyttede kærligt og spurgte ind til, hvad vi indtil nu havde været igennem og hvordan jeg havde det og jeg græd flere gange. Jeg blev ret overrasket over, hvor lidt jeg skulle sige, før tårerne poppede ud af øjnene på mig.
Hun gav mig nogle gode råd med på vejen og var sød til at sige, at hun gerne snakkede med mig igen, hvis jeg havde brug for det. Helt sikkert en overvejelse værd, at ofre lidt på en støttende fertilitetscoach.

Jeg overvejer det stadig, men prøver også til en start, at benytte mig af hendes gratis råd om dagligt, at give plads til at mærke mine følelser. Bare et kvarter om dagen til en start, så de ikke bliver ignoreret hver dag, hele tiden, så jeg til sidst eksplodere inden i hoved med tanker, følelser og dårlige vibrationer. Kun 2 dage efter min sammensmeltning, får jeg min mens og fik det efter et par dage, meget bedre. PMS?? Ups.. I min mega negative bobbel nåede jeg, at påvirke M så meget, at det lige tog nogle dage, at komme tilbage på et mere positivt spor. Her er det sindssygt vigtigt at tilføje, at passe på sit parforhold.
Få gjort det som gør, at du får luft for dine følelser. Kør en lag tur, ses med en veninde, får snakket og grædt ud om de inderste følelser, ignorer dem ikke.. Jeg kan pludselig godt se og forstå, hvordan alt det her race, kan komme til, at ødelægge et forhold, hvis man ikke passer på. Derfor vil jeg med dette indlæg, opfordre andre til at passe på Jer selv, mærk alt det svære, snakke om det, og forstå, at det er okay. Det er en sindssygt hård verden at befærde sig i, så mærk det, før det evt. kan nå derud, hvor det splitter Jer og hele jeres hver dag fra hinanden. Jeg troede faktisk ikke det ville ramme mig, men jeg har været alt for god til, at pakke alle de svære følelser væk.
Det skræmmer mig faktisk lidt (igen, begrænser jeg mig selv, for det skræmmer mig en hel del), og jeg håber, at jeg vil blive meget bedre til det i fremtiden.. Jeg håber på det bedste for os alle, så vores drømme om en baby og en samlet familie, kan gå i opfyldelse <3 Læs med i kommende blodindlæg..