Muligheden er der og tanken har strejfet mig flere gange. Tilbage i 2012 har jeg 2 gange doneret æg, da vi selv var igennem IVF forsøg på en privat klinik. Jeg har altid haft en høj æg reserve, men overvejelserne var nu ikke grundet det. Min bedste veninde gennem det meste af mit liv og jeg skulle begge have foretaget et rutine skrab med henblik på celleforandring. Jeg fik svar stort set med det samme, men det gjorde hun ikke. Vi talte om at der nok bare var forskel på hvor travlt vores lægerne havde. Sådan skulle det dog ikke gå…… Min veninde fik konstateret forstadiet til livmoderhalskræft i en meget alvorlig grad, og måtte derfor gennemgå et keglesnit med efterfølgende tjek.

Fra den dag ændrede tankerne sig fra det ene øjeblik til det andet. Jeg havde ikke før hørt om ægdonation, og havde ikke før overvejet om det overhovedet var noget jeg ville.

Søren og jeg havde ikke talt det igennem, men den dag ved min første udtagning hvor jeg var virkelig overstimuleret og havde 32 æg, var jeg ikke i tvivl. Jeg tænkte hele tiden på min bedste veninde og hendes situation. Tænk hvis ikke hun kunne få børn i fremtiden, så skulle jeg da være den første til at hjælpe hende. Tænk alle de kvinder der bliver ramt af fx kræft og som mister muligheden for at sætte børn i verden. Jeg kunne slet ikke forene mig med tanken, og derfor var overvejelserne heller ikke så svære. – Søren var fuldstændig enig. Det eneste krav vi havde var, at jeg ville være fuldstændig anonym. Jeg ville på ingen måde risikere at blive opsøgt på et tidspunkt i mit liv.

Dette lyder måske hårdt, men på det tidspunkt for donationerne havde vi ikke fået Malte, og tanken om, at mine æg måske havde båret frugt hos et andet par, og at en ”lille mig” gik rundt var ikke til at bære.

Har jeg fortrudt det? Jeg ville aller helst kunne sige ”NEJ” med store bogstaver, men sandheden er nok, at det har jeg lidt indimellem. Jeg fortryder på ingen måde at have hjulpet andre kvinder/par, men jeg kan ikke helt lade hver med at tænke på, om de æg jeg har givet væk, alligevel kunne være blevet til noget hvis jeg havde beholdt dem selv.

Det eneste der hjælper når jeg får disse ”dumme” tanker er, når jeg kigger på min familie og min søn, der lige er begyndt at sige ”mor, mig elsker dig”!