Jeg er en kvinde på 26 år. I 2018 mødte jeg en sød mand. Efter et par år var han en tur på knæ, og vi blev gift i 2020. Til dagligt bor vi i København, hvor jeg læser på KU, og min mand arbejder fuldtid. Kort efter min mand og jeg mødte hinanden, blev vi naturligt gravide. Vi valgte ikke at beholde barnet, da det for os var for tidligt (i dag er vi okay med beslutningen, da vi dengang ikke kendte til min genfejl). Min mand og jeg lavede en aftale om, at når han blev færdiguddannet (april 2020), så ville vi gå i gang med at prøve at lave en baby. Skæbnen ville, at jeg selv samme måned (hvor projekt baby skulle starte) fandt ud af, at jeg har en arvelig genfejl, som medfører kræft i forskellige organer – hvilket resulterede i et langt behandlingsforløb.

Vores kommende børn har en 50% risiko for at arve kræftsygdommen, hvis vi prøver øko-vejen. For at undgå denne sygdom, så blev projekt ægsortering sat i værk. Det er nu 1,5 år siden denne rejse startede. I den tid har vi haft meget ventetid og mange afvisninger, 1 ÆU: 12 æg ud, 6 biopteret, 1 rask, 5 syge. Dette éne raske satte sig desværre ikke fast, så vi er nu i gang med 2. omgang PGD/ægsortering.

Projekt ægsortering har været den vidste følelsesmæssige rejse, jeg nogensinde har været på. Vrede over de mange afvisninger – vi har ikke kunne prøve øko i mellemtiden, men blot måtte vente på en plads. Misundelse, når venner og veninder fortalte at de skulle være forældre. Glæde, da vi endelig fik en plads til behandling. Uretfærdighed, da 5 ud af 6 æg var syge. Sorg, da vores ene raske æg ikke satte sig fast. Afmagt, da vi så skulle igennem hele møllen igen.

Ægsortering har for os været en vild rejse indtil videre. Jeg håber, I har lyst til at følge med i projekt ægsorterings-baby, og høre lidt om hvad ægsortering er for en størrelse. Velkommen til!