Situationen pt, er at vi går og venter på, at få afsluttet vores første IVF forsøg, som i første omgang endte med at vi fik fire blastocyster på frys. Ingen lagt tilbage i frisk forsøg, da der var risiko for overstimulering. Vi fik at vide, at vi skulle vente indtil anden cyklus efter ægudtagning, før jeg kan komme og få lagt en tilbage.
En hård besked, men jeg tror egentlig, at vi begge tog beskeden, som en mulighed for, at holde en lille pause fra hele fertilitetsshowet. Derfor er det gået rigtig godt i en lille måned, lige indtil jeg ramte en mur i denne uge. Det der før var en pause, er nu blevet til ventetid! Hvilket betyder at jeg ikke længere synes, at det er afstressende at være ude af ”fertilitetsshowet”. Tiden går ikke længere hurtigt, den snøvler sig afsted. Det eneste jeg har travlt med, er at få tiden til at gå.
Giv mig nu bare de to streger! Ja, de to streger er, det eneste jeg beder om lige nu. Jeg vil være gravid. Den her utålmodighed handler lige nu ikke om at blive mor, og holde mit barn i armene. Det handler om at blive gravid. For det er ikke lykkes endnu! Ikke én gang har jeg stået med en positiv test eller noget der mindede om. Eller jo. Det passer ikke. En gang tog jeg en test efter en ægløsningssprøjte, (som indeholder graviditetshormonet HCG, som tests reagerer på) bare for at se hvad jeg drømmer om, min krop selv skal kunne gøre.
Lige nu venter jeg jo ikke en gang på at kunne teste. Jeg venter på at få muligheden for, at der er en chance for, at jeg måske kan teste positivt. I første omgang handler det om at en ny cyklus skal starte, så vi kan tilmelde os behandling. Derefter vente på om vi i det hele taget får lov til at komme i gang, eller om vi bliver afvist og skal vente yderligere. Hvis vi får lov, skal jeg vente på at komme til scanning. Derefter vente på at der faktisk bliver sat en blastocyst tilbage. Til sidst kommer den ventetid som jeg mindes, fra vores insemineringsforsøg, som den værste, nemlig ventetiden til testdag. Kedelig beskrivelse og sådan føles det også i mit hoved og krop.
Det er kedeligt lige nu. Jeg er kedelig. Min krop er kedelig. Jeg er ked af det. Ked af, at jeg ikke selv kan gøre noget. Ked af, at min krop ikke selv kan finde ud af det her. Det burde den jo. Jeg burde jo ikke vente på alle de der ting. Jeg burde jo bare have testdag nu her, når en ny cyklus skal starte, men det håb er for længst væk.
Jeg har rigtig svært ved at overskue det hele lige nu. Det jeg venter på, er at få lov til at teste, og det føles som om det er evigheder væk, fordi vi skal igennem alle de steps for at komme dertil. Min fornuft kan godt fortælle mig, at jeg bare skal se frem til første step og ikke tænke længere frem, men mine følelser er ikke til at styre.
Jeg kan ikke gøre andet end at vente lige nu, og håbe på at fornuften snart for overtag igen.
Tak for dit ærlige opslag!
Men ej hvor kan jeg bare relatere til det meste, de frygtelige ventetider, tankerne der er urimelige og bare fyrer derudaf, pauser er lig med ventetid, ikke andet. Øv at man tænker sådan..! Dog kan jeg ikke relatere på behandlingen, for den er ikke eksisterende hos os! Vi er lige blevet afvist for 3. gang til IVF i Skive.. eller rettere, i mit hovede 4. gang, fordi jeg havde en cyklus over julen. Så der er ikke sket noget siden vores iui-h i starten af oktober i privat regi men hvor det offentlige betaler. Så nu prøver vi jo bare selv. Men jeg har også lige ramt muren, fordi jeg selv ikke kan holde det ud i hovedet, alle de tanker, de er bare for meget. Og mon ikke vi også bliver afvist 4. gang fordi ‘ægløsning’ ligger lige midt i påsken. Av øv.. kunne vi da bare få lov til at starte ‘showet’..
Men jeg tænker bare på om vi bliver afvist fordi jeg er en af de unge, og der ikke er særlig mange der har plads til at komme til behandling.
Kram herfra
For os er der heldigvis visse pauser, der faktisk har føltes som pauser og pusterum, og ikke kun ventetid.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du tænker tiden som ventetid! Det lyder helt frygteligt med alle de afvisninger /: ikke noget at sige til at du bliver mega frustreret! Det er jo virkelig ikke til at vide hvorfor man bliver afvist, men jeg håber sandeligt at det er jeres tur næste gang! Det lyder ufatteligt hårdt <3 Kærlighed og kram herfra!