Som overskriften så flot siger, gik der ikke længe fra vi havde besluttet os for at starte på projekt baby til min menstruation udeblev.
Jeg har altid haft en meget regelmæssig cyklus, jeg har nærmest kunne ligge det ind i min kalender et år frem og så vide præcis hvornår min menstruation kom.
Så jeg var egentlig ikke i tvivl om at jeg var gravid, da jeg var gået 2 dage over tid. Jeg fik min kæreste til at købe en graviditetstest og jeg tog den om morgenen, da jeg havde hørt det gav det bedste resultat. Ganske rigtigt var der en streg og endnu en der var lidt mere utydelig. Jeg var gravid.
Vi blev alligevel lidt overraskede og overvældende over, at det gik så stærkt.
Jeg husker tydeligt min kærestes kommentar, øv det var nu det sjove lige var begyndt…
Jeg vidste ikke om jeg skulle ringe til lægen, men besluttede mig for at gøre det. Jeg fortalte at jeg havde taget en positiv graviditetstest og hvor mange dage jeg var gået over tid. De ville gerne bekræfte det, så jeg skulle komme dagen efter og så ville de tage en prøve. Jeg var gravid…
Det var fantastisk, vi var på en lyserød sky af lykke, en ny spændende tid skulle til at begynde.
Der gik 2 dage så begyndte jeg, at få lidt brunligt udflåd, jeg blev vildt bange og tænkte det ikke var normalt.
Jeg kontaktede lægen, som sagde det var ganske normalt, det var der mange der oplevede i starten af deres graviditet.
Jeg blev lidt mere rolig, indtil det blev mere og mere rødt og jeg fik menstruationssmerter.
Det endte desværre i en tidlig spontan abort…
Fortsættes…
0 kommentarer