Jeg hedder Rikke Sally. Jeg er 35 år og bor sammen med min kæreste Andreas på 26 år. Jeg ønsker at dele mine erfaringer med fertilitetsbehandling, både for at bryde tabuet, og mindst ligeså meget som en mulighed for at få luft for tanker, vrede, frustration og sorg, der er forbundet med processen.

 

Jeg har altid ønsket mig at få børn. Tankerne startede allerede for 12 år siden, og disse er bare blevet mere og mere fremtrædende som årene er gået.

Jeg har desværre ikke været i forhold tidligere, hvor det har givet mening at bringe børn i verden. Da tiden begyndte at løbe fra mig, med tanke på mit biologiske ur, var jeg fast besluttet på at blive solomor. Indtil jeg mødte Andreas. Jeg kan ikke forestille mig en bedre far til mit barn/mine børn. Hvis vi er så heldige en dag.

 

Igennem tiden har mine veninder, familie og tætte kollegaer stiftet familie. Jeg er gudmor til et par skønne og lækre unger, og jeg føler mig så heldig og beæret over at være blevet tildelt denne ære. Der er dog også en bagside af medaljen. Der er den der altopslugende paniske følelse, jeg intet kan stille op med. Panikken over, at jeg ikke er mor endnu, når alle omkring mig er. Panikken over, at jeg ikke kan blive gravid af naturlig vej. Jeg er brugt op og har svært ved at blive ved med at lade som om, at jeg godt kan leve uden. Svært ved at lade som om, at det ikke gør ondt hver eneste sekund, minut og time, jeg hører om andres børn, eller er i selskab med andres børn. 

 

Måske kender du nogle af følelserne? Uanset er intentionen med denne blog at dele mine følelser, oplevelser og erfaringer, så DU ikke føler dig alene i verden, ligesom jeg til tider har gjort.