“Har du ægløsning?” – Barnløshed og parforhold uden omsvøb “

Blog opslag

Skrevet af Malle

1 aug, 2018

Det her er det hårdeste et parforhold kan udsættes for, og det er ikke alle der bliver sammen”.
Sådan sagde sekretæren til mig på den første klinik, hvor vi var i behandling. Det er taget ud af en kontekst, men det gør det ikke mindre sandt. Jeg har mange gange tænkt, at jeg måske var lidt svagere end andre eller der var noget galt med mig i forvejen, når fertilitetsbehandling kunne have den effekt på mig. Men når mennesker der arbejder med det hver dag, kan sige sådan, så må der virkelig være noget om det.
Kvinder kan blive lettere sindssyge i forsøget på, at opnå graviditet. Når vi først er der, hvor det er besluttet, at det er det, der skal ske, så træder et helt nyt regelsæt i kraft! Pludselig må vores kærester ikke længere have sædevarme i bilen, computer på skødet og i forhold til os selv, så kommer der så mange regler, at vi ikke engang kan finde rundt i dem selv. Spisevaner, vitaminpiller, kosmetik/kemi, alkohol, kaffe… det stopper aldrig! Redebyggeri og forberedelser til baby (“du roder ikke i dét værelse, det skal snart være babyværelse”)
Vi udvikler os til sindssyge løvemødre, fordi vi elsker et lille barn allerede i hjertet. For mænd skal det være mere konkret. Der skal være en synlig baby, før det sådan helt er til at forstå og forholde sig til. Og det er der ikke noget galt i.
Sex er i bund og grund en naturlig drift, som er til for, at vi kan reproducere os. I starten er det vældig sjovt at forsøge at lave børn sammen. Men måned efter måned falder håbet mere og mere. Sex bliver skemalagt og det er mestendels med ét formål.
Fast forward til fertilitetsbehandling!
Pludselig har man fremmede mennesker næsten med i soveværelset. I fertilitetsbehandling er manden tilskuer til størstedelen, fordi det er kvinden der ligger krop til det meste.
Rollen som tilskuer er ikke nødvendigvis ret meget nemmere end vores. Det er ikke nemt at se den man elsker gå igennem en masse fysiske og psykiske kvaler. Slet ikke.
Der kører konsekvent to spor; på den ene side to mennesker, der gerne vil være forældre og på den anden to mennesker, som også har et parforhold og et kærlighedsliv, der virkelig skal passes på. Der sker misforståelser, og det er nemt at komme i situationer, hvor man oplever sig svigtet. ISÆR (og det her kan ikke siges nok), når der er hormoner og vildsomt psykisk involveret. Jeg har mange gange været i situationer, hvor jeg har følt mig besat af et fremmed menneske og spurgt mig selv, hvem fanden er det, du er lige nu!?
Det kan blive en kliché, men det er sandt. Kemiske hormoner er gift. Alt hvor man går ind og piller ved kroppens eget system er ikke sundt og det burde komme med en seriøs “WARNING”-trekant på!
Hverdag og fertilitetsbehandling er roden til at dræbe sex, kærlighed og intimitet.
Fertilitetsbehandling er skemalagt. Sex er “forbudt” i bestemte perioder, manden skal være afholdende i nogle dage, for at have så mange gode sædceller, som muligt. Dertil kommer, at man som kvinde kan være en lille smule udfordret på at føle sig attraktiv. Vild underdrivelse!
Men børn er også en kæmpe udfordring for et parforhold. Nogle mennesker er heldige. Vi i fertilitetsbehandling har ALLE sammen mødt dem, der siger “jeg blev gravid i første forsøg”. Og det er dødsens uretfærdigt. Hvor ville jeg gerne have været en totalt frugtbarhedsgudinde, der kunne give min kæreste det. Men det er jeg ikke, og det hjælper ikke at være misundelig og bitter og lede efter årsager til, hvorfor de andre ikke har fortjent de graviditeter, der tilsyneladende bare dumper ned i deres turban så nemt, som ingenting. Og hvad så?
Ja, så lærer vi en helt masse på den rutschebanetur.
Går det ud over parforholdet? Ja, gu fanden gør det det.
Jeg er i perioder lige ved at brække mig over mig selv og mine sure opstød konstant. Kærlighed kommer først og fremmest indefra og man kan ikke give noget til nogen, hvis man selv er tømt fuldstændig. Og fertilitetsbehandling, det dræber!
Jeg føler mig ikke særligt attraktiv, når jeg 3 gange på en uge ligger med benene i vejret på en klinik fremfor i vores soveværelse. Jeg føler mig slet ikke attraktiv, når jeg åbner køleskabet og det er fyldt af hormoner. Og de dage, hvor jeg er så sprængfyldt af hormoner, at jeg ligner en der er mindst 5 måneder henne (og græder, hvis der er optræk til den mindste uenighed herhjemme!). Når jeg tager på af hormoner og ikke orker at gøre noget ved det lige nu. Når han holder mig i hånden og når jeg hulker, som et lille barn ind i hans skulder, fordi jeg styrtbløder og er i gang med at abortere og bagefter stadig bare elsker mig.
Der er mange minusser frem for plusser for selvværdet her! Men det vigtigste i det lange løb er vel, at man elsker hinanden, stadig kan se en fremtid sammen og husker at være kærester nogle gange.
Det hjælper heller ikke noget at gå og tro, at jeg havde været mere elsket, mere attraktiv, mere kvinde, hvis jeg kunne masseproducere børn. For jeg er jo mig og jeg må som udgangspunkt tro på, at det er derfor han har valgt mig! Og selvfølgelig er det det. Hans kærlighed har aldrig været betinget af muligheden for børn. Ej heller har den nogensinde vaglet i det her forløb. 

Selvom gravide kvinder og graviditetsannoceringer i nærheden af min kæreste er, som en rød klud i ansigtet på mig. Men det handler jo om mig selv, om mit selvværd – ikke om dem.

I perioder driver det os væk fra hinanden og ligger som en kæmpe kløft imellem os. I andre perioder bringer det os tæt sammen, fordi vi har en fællesfjende.

I sommer har jeg haft rigtig meget lyst til at være kæreste. Mere kæreste end mor i hjertet. Jeg har haft lyst til, at min kæreste skulle se mig, som den jeg var da vi mødte hinanden. Det har været så dejligt.
Vi har datet, holdt i hånd, kysset, haft lange snakke. Så meget bare kærester, at da vi en aften sad på en restaurant efter nogle lidt actionpacked dage på kærlighedsfronten og T spurgte “har du egentlig ægløsning?”, slog det mig, at det godt kunne være, men jeg kunne ærligt svare: “jeg ved det ikke”. For jeg har holdt totalt fri, og jeg ejer ikke længere en ægløsningstest. Det havde bare handlet om os. Hvis man har et sexliv man har brug for at slå lidt ihjel, så kan jeg anbefale ægløsningstest, som et lille ekstra/gratis råd – de kan dræbe rigtig meget!
Om aftenen, da vi gik i seng talte vi lige lidt, om den der med, at man jo altid hører om par, der stopper med at “prøve”, og så er der bingo.

Jeg skænker det ikke en tanke, om der er sket et mirakel denne her sommer, for jeg har accepteret, at det nok er med lav sandsynlighed, at det bliver på den måde vores børn skal laves. Det er første gang den accept har strejfet mig oprigtigt. Det er en del af mig, min historie og vores historie, sådan er det.
Den historie gør også, at vi har delt nogle oplevelser, som vi kun har med hinanden – og altid vil have, uanset hvad der måtte ske. Vi deler en kærlighed til små liv, som vi ikke har med nogen andre.

Det med at være kærester og opretholde noget selvværd, imens hormonerne raser, det skal jeg arbejde med i de næste forsøg.

Nogle gange skal man langt ud, for at finde hjemme. Silas og Sofie bor stadig i mit hjerte, men uden os, har jeg ikke noget ønske om baby. Så meget desto mere grund til at passe på det vi har sammen!

Kærlighed skal man kæmpe for, og i fertilitetsbehandling skal man kæmpe lidt ekstra. Og det er fint nok. Noget af det vi lærer her er uvurderligt. Vi bliver gennemtestet forud for forældreskabet – det er ikke alle forundt.

Det her blogindlæg har ligget i mit hoved igennem lang tid. Det går rigtig tæt på, synes jeg. Jeg skulle have lidt afstand til fertilitetsbehandling før afrundingen kom til mig.
Min “morale” er: stå sammen, vær kærester og husk hinanden. Og kvinder: sig undskyld, for nogle af de hormonudbrud engang imellem. Og hvis ikke man kan stå sammen, så er det nok ikke et parforhold, der kan klare belastningen “børn” heller. Så er der nok noget andet man skal  og sådan er det, for kærlighed handler om at sætte alt på et brædt og satse hele butikken. Enten sejler skibet eller også gør det ikke.

Malle

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!