Selvom gravide kvinder og graviditetsannoceringer i nærheden af min kæreste er, som en rød klud i ansigtet på mig. Men det handler jo om mig selv, om mit selvværd – ikke om dem.

I perioder driver det os væk fra hinanden og ligger som en kæmpe kløft imellem os. I andre perioder bringer det os tæt sammen, fordi vi har en fællesfjende.

I sommer har jeg haft rigtig meget lyst til at være kæreste. Mere kæreste end mor i hjertet. Jeg har haft lyst til, at min kæreste skulle se mig, som den jeg var da vi mødte hinanden. Det har været så dejligt.
Vi har datet, holdt i hånd, kysset, haft lange snakke. Så meget bare kærester, at da vi en aften sad på en restaurant efter nogle lidt actionpacked dage på kærlighedsfronten og T spurgte “har du egentlig ægløsning?”, slog det mig, at det godt kunne være, men jeg kunne ærligt svare: “jeg ved det ikke”. For jeg har holdt totalt fri, og jeg ejer ikke længere en ægløsningstest. Det havde bare handlet om os. Hvis man har et sexliv man har brug for at slå lidt ihjel, så kan jeg anbefale ægløsningstest, som et lille ekstra/gratis råd – de kan dræbe rigtig meget!
Om aftenen, da vi gik i seng talte vi lige lidt, om den der med, at man jo altid hører om par, der stopper med at “prøve”, og så er der bingo.

Jeg skænker det ikke en tanke, om der er sket et mirakel denne her sommer, for jeg har accepteret, at det nok er med lav sandsynlighed, at det bliver på den måde vores børn skal laves. Det er første gang den accept har strejfet mig oprigtigt. Det er en del af mig, min historie og vores historie, sådan er det.
Den historie gør også, at vi har delt nogle oplevelser, som vi kun har med hinanden – og altid vil have, uanset hvad der måtte ske. Vi deler en kærlighed til små liv, som vi ikke har med nogen andre.

Det med at være kærester og opretholde noget selvværd, imens hormonerne raser, det skal jeg arbejde med i de næste forsøg.

Nogle gange skal man langt ud, for at finde hjemme. Silas og Sofie bor stadig i mit hjerte, men uden os, har jeg ikke noget ønske om baby. Så meget desto mere grund til at passe på det vi har sammen!

Kærlighed skal man kæmpe for, og i fertilitetsbehandling skal man kæmpe lidt ekstra. Og det er fint nok. Noget af det vi lærer her er uvurderligt. Vi bliver gennemtestet forud for forældreskabet – det er ikke alle forundt.

Det her blogindlæg har ligget i mit hoved igennem lang tid. Det går rigtig tæt på, synes jeg. Jeg skulle have lidt afstand til fertilitetsbehandling før afrundingen kom til mig.
Min “morale” er: stå sammen, vær kærester og husk hinanden. Og kvinder: sig undskyld, for nogle af de hormonudbrud engang imellem. Og hvis ikke man kan stå sammen, så er det nok ikke et parforhold, der kan klare belastningen “børn” heller. Så er der nok noget andet man skal  og sådan er det, for kærlighed handler om at sætte alt på et brædt og satse hele butikken. Enten sejler skibet eller også gør det ikke.

Malle