Det er nok noget af det jeg hører hyppigst fra de kvinder jeg hjælper med livsstilsændringer.
Rigtig mange forsøger at tabe sig ved viljens kraft. De tror, at det handler om viljestyrke, og at de bare skal være stærke nok til at sige Nej tak til kager og andre fristelser – og kan de ikke det, er det fordi de er svage. Så slår de sig selv oven i hovedet med selvbebrejdelser, som bare giver dem lyst til at trøstespise. Så bebrejder de sig selv endnu mere, og så kører de negative følelser bare derudad.
Der er rigtig mange grunde til at det er en dårlig strategi blot at arbejde med at ændre på sine vaner, men jeg vil hellere fokusere på hvad du skal gøre i stedet, nemlig se på den virkelige årsag til at det ikke virker.
Og hvad er så den? Først og fremmest skal du finde ud af hvorfor du spiser det usunde, som du havde lovet dig selv ikke at gøre? Hvorfor er det at vi gang på gang lader os friste, enten af et stykke kage om eftermiddagen på arbejdet eller færdigretten i supermarkedet, når vi kommer sent hjem fra arbejdet, er sultne og trætte og ikke lige har fået handlet ind?
Først og fremmest handler det om, at vores dømmekraft er sat ud af spillet i de situationer. Vi tror vi er rationelle mennesker, som træffer rationelle beslutninger, men det er vi på ingen måde! Vi træffer beslutninger med vores følelser og så bortforklarer vi det for os selv bagefter. “Jamen, det var jo fordi…”, “Jo men jeg har jo fortjent det i dag, fordi…”
Vi bilder os selv ind, at det ikke har nogen konsekvenser, for det er jo “bare i dag” og “én gang er ingen gang”. Og så har vi jo også fortjent det, fordi… “indsæt selv undskyldning” – vi kan altid bortforklare hvorfor vi gør som vi gør. Og det er fordi vores følelser tage over.
Vi handler (og spiser) altså på vores følelser – betyder det, at det er vores følelser, som er synderen?
Både ja og nej – for hvor kommer vores følelser så fra?
De kommer fra vores tanker. Og hvis du lige nu føler dig lidt fortabt, fordi vi jo ikke kan kontrollere vores tanker, så bare rolig. Det kan du nemlig arbejde med. Og øvelse gør mester.
Vidste du, at vi tænker over 50.000 tanker hver dag? Og over 90 % af dem er de samme som dagen før? Det er dels fordi vi er vanemennesker, dels fordi vi lader os styre af alt hvad der sker omkring os. Vi bliver bombarderet af indtryk fra vores telefoner, sociale medier, mails og så videre. Indtryk, som hele tiden påvirker os og fortæller os, hvad vi skal gøre. Så prøver vi det i fem minutter, men vi når ikke at få noget resultat, og så går vi videre til det næste, som ser spændende ud. Er det noget du kan genkende? Vi render fra quickfix til quickfix. Det har jeg også selv gjort mange gange.
Men hvad er så løsningen på alt det her? Jo, hvis du i stedet arbejder bevidst med dine tanker, så vil du kunne påvirke dine følelser og derigennem dine handlinger. Det vil give dig nogle andre og bedre resultater end du plejer at få, og det vil samtidig give dig positive tanker om dig selv, som så vil give dig nogle positive følelser, der vil skabe en positiv, selvforstærkende opadgående spiral.
Betyder det så, at der aldrig vil komme tidspunkter, hvor du vil falde i? Nej, absolut ikke, men der vil blive færre af de gange, og du vil komme hurtigere tilbage på sporet igen, i stedet for at starte næste mandag, næste måned, næste år…
Og hvad skal du så gøre nu, spørger du måske?
Ja, det hele starter med en Beslutning. Du skal starte med at beslutte dig for, at du vil gøre noget andet end du plejer. Det kunne for eksempel være at tage en uforpligtende snak på 15 minutter med mig, ved at sende mig en sms på 25116362 med teksten “Hjælp til vægttab, tak” – det koster selvfølgelig ikke noget. Du kan også tjekke min hjemmeside, www.https://www.fertilitetsmentor.dk/ ud, hvor du kan læse mere om hvordan jeg kan hjælpe dig.
Husk:
”Definitionen på galskab er at gøre det samme igen og igen, og forvente at få et andet resultat”
Albert Einstein
Kærlig hilsen Pia
Annonce
0 kommentarer