Efter ægudtægning, hvor vi ikke fik de fire æg, som vi var blevet stillet i udsigt, men hele syv (meget for en med mit amh-niveau på trods af mine “kun” 28 år) ud, og det viste sig, at seks af dem klarede den til dag to, tre blev til flotte blastocyster og det bedste kom op og én på frys, tænkte vi, at “nu lykkedes det sikkert – kroppen har gjort alt rigtigt indtil nu”…
Meget naivt og sikkert en gængs tanke for dem, der er i deres første forsøg, men ikke desto mindre gjorde det ONDT, da svaret på blodprøven kom i dag, og den var bragende negativ. 
Øv. Nu samler vi stumperne af os selv sammen igen, så vi kan prøve igen om en måneds tid. Indtil da vil jeg prøve at nyde kaffe, sushi og røde bøffer lidt mere, end jeg plejer. Og vi kan måske nyde hinanden lidt mere uden Lutinus involveret (til de uindviede – stikpiller, der bliver til meget flydende hvidt udflåd i store mængder. Og de skal tages i et par uger… Ja, virkelig en turn on for alle.. arhem..)