På opfordring skriver jeg lidt om homonerne..

Som udgangspunkt er det alene klinikken, der i første omgang bestemmer om man skal køre kort eller lang behandling. Til start vil man næsten altid forsøge den korte, da den er meget mere human end den lange. Da den lange indeholder det, man kalder ‘nedregulering’ eller det samme som kunstig overgangsalder.

Hvad enten det hedder IVF eller ICSI, er det samme fremgangsmåde. Det er blot befrugtningen i laboratoriet, der er forskellig.

Den korte fertilitetsbehandling

På første menstruationsdag ringer man til klinikken og tilmelder sig. Så skal man scannes vaginalt på enten 2. eller 3. dagen. Hvis scanningen viser at alt er ok:

• Slimhinden er tynd – altså afstødt (det, der sker under mens)
• Begge æggestokke tjekkes for bla. cyster. Har du cyste – så aflyses behandlingen da cysterne ‘spiser’ medicinen i stedet for æggene. Alle har (godartede) cyster af og til – det er kun fordi vi bliver scannet, at de bliver opdaget
• Follikler (i hver follikel er, der potentiale for æg – der er ved en ægudtagning ca. æg i 80%) tælles og måske de måles – afhængig af størrelse

Ud fra hvad lægen ser – så bestemmer de, hvilken type medicin og dosis man skal have. De har typisk fastlagt en medicin man på klinikken starter folk op med. Det jeg typisk hører er, at man oftest startes på de hormoner, der hedder Puregon eller Gonal F. Jeg havde min første IVF med 225 ie (enheder) Puregon. Det kan sagtens være et helt tredje medicinprodukt.

Medicinen skal tages samme tid hver dag – så tænk dig om inden du fastsætter tiden. Jeg har oftest taget den 21.30 – der er jeg de fleste aftener hjemme. Ellers skal medicinen med i tasken. Det er nemt nok med en medicin der kan tåle det, men nogle mediciner skal opbevare på køl.

Ved den første stimulering vil de ofte starte lavt i dosis – et gæt – omkring 100-200 ie om dagen. Det starter man på, på cd 3, gerne om aftenen. Selve medicinen har jeg altid skullet hente selv. Nogle klinikker udleverer det. Det er ikke alle apoteker, der har medicinen hjemme og er du gal, man får sved på panden, når man mangler medicin og må køre mange kilometer efter det. Så derfor – hent altid medicinen min. 1 dag (kan du ikke ved opstart, da du der ikke har fået recept endnu) før du skal bruge den – så kan apoteket nå at, have den hjemme.

Ved den allerførste IVF, har man ofte lidt flere kontrolbesøg/scanninger, da man ikke ved hvordan man reagerer på hormonerne. Men man skal regne med:

• Opstarts scanningen på cd 2/3
• 2-4 øvrige scanninger
• ÆU (Ægudtagning) – læs andet indlæg om ÆU
• ÆO (ægoplæging)

Alle gange scannes du vaginalt, og folliklerne måles for at observere størrelsen. Du kan hver gang blive reguleret i medicindosis og evt. få ny/anden medicin. Fra ca. cd 5/6 skal der startes på Orgulatran. En sprøjte, der forhindrer ægløsning – for det må du af gode grunde, ikke få spontant.

Når klinikken er tilfredse med folliklernes størrelse og ensartethed, bliver ÆU planlagt og du får tidspunkt og recept på ÆL (ægløsningssprøjte). ÆL sprøjten skal tages 36 timer (kan være anden tidsinterval) før ÆU. Undervejs får du skemaer med dosis og tider. Når ÆL sprøjten tages, er det slut med de andre hormoner. Så er det bare at vente på ÆU. Hvis du vil læse om ÆU – så tjek et af mine andre indlæg.

Den lange behandling

Den er langt hen ad vejen, ens med den korte. Forskellen er bare at, man tilmelder sig på menstruationsdagen. Men man kommer først til scanning på cd 21. Hvis alt er okay, som beskrevet ovenfor. Så starter man på ’Nedregulering’ samme dag. Det kan enten være sprøjte eller næsespray. Dette tages hele vejen igennem til ÆU. Du får din menstruation, som normalt. Den er ofte en smule forsinket, og du bliver igen scannet for at tjekke at slimhinde er afstødt osv. Som i den korte behandling. I den lange behandling skal man ikke have Orgulatran (som forhindrer ÆL) da man stadigvæk her, får nedregulerings medicinen – som forhindrer ÆL.

Den store forskel er altså, den kunstige overgangsalder inden selve hormonbehandlingen. Og at den strækker sig over 2 cyklus, hvor den korte kun er en enkelt.

Nedreguleringen kan byde på hedeture, hovedpine og utilpashed – men det går over når man begynder at få de almindelige hormoner. Det er noget med hypofysen – en helt anden – og meget lang historie.

Jeg har kun kørt en enkelt kort behandling, ellers har alt andet været lange behandlinger. Man vænner sig til det. Det gode ved den lange er, at man ikke har pause mellem behandlingerne som man har i den korte hvor en cyklus skal springes over.

Egne erfaringer

Jeg har skrevet om forløbene, som jeg husker dem. Og som man gør på de klinikker jeg har været på. Der kan sagtens være andre og nyere måder at gøre det på.