Inspireret af et af de andre blogmanageres indlæg vil jeg gerne lige slå et slag for helt basal udredning inden man starter selve behandlingen op!
Jeg hører om flere der ikke får taget fyldestgørende blodprøver og så er det altså håbløst at påbegynde behandling hvis ikke man ved hvordan kroppen har det!
Dette er alene MIN holdning og den erfaring jeg personligt har pådraget mig i et langt forløb.
Jeg anede INTET da jeg startede. Hvor ville jeg ønske jeg havde været klogere. Men det blev jeg undervejs – og det forsøger jeg nu at dele med jer!
I en opstart af behandling er min holdning af følgende blodprøver skal tages!
Der findes en ‘fertilitetspakke’ ens egen læge kan bestille – er jo ikke læge, så ved ikke hvad den indeholder, men her er mit forslag:
-Almen tilstand i kroppen, herunder bl. a. Jern, d-vitamin, prolaktin, b-vitamin osv
-FSH, den siger noget om hvor langt der er til overgangsalderen = er æg brugbare
-AMH, hvordan ægreserven ser ud = hvor mange æg er der
-TSH, er stofskiftet, og det er vigtigt det er ok. Er det over 2, foreslår jeg at de frie værdier tages efterfølgende (det er lægerne ikke altid enige i)
-Gennemskyldning af æggeledere/stokke
-Analyse af sæd. Gerne mere end én gang. Et fint sædtal kan altså være et enkeltstående tilfælde og de efterfølgende levering kan være noget sløje
Igen – jeg er IKKE læge. Jeg har kun egen erfaring….
Men dette er mit forslag. Ingen af prøverne kan stå alene, men skal kigges på samlet.
Tænk hvad bedre udredning kunne! Det kunne spare læssevis af kvinder (og mænd) for unødig smerte – både psykisk og fysisk, det kunne spare både systemet og os for en masse spildte penge, tanker og bekymringer. Det kunne spare os for nytteløs behandling.
0 kommentarer