For det er her vi er nu…bosat i Limbo… og indtil videre er her trist og dagene er lange og uden noget at tage sig til. Føler ikke vi hører til nogen steder. Vi er jo nærmest afsluttet på privatklinikken og skal jo først melde os til behandling på Herlev, når jeg får min menstruation.

Siden aborten den 1. august er der bare intet sket. NADA, nul, intet. Ingen menstruation, ingen ægløsning, intet.

Så hvad gør man så? Jo man venter. Man kan jo ikke andet.

For 3 uger siden var jeg til sidste scanning på fertilitetsklinikken efter aborten. Meldingen lød på 2 og ret sandsynligt 3 cyster og stadig lidt blod i livmoderen… status = VENT!

Men vent på hvad? Menstruation? Ægløsning? Altså hvad er det jeg venter på? 

Ved jo godt de mener menstruation. Det er bare så diffus en besked at få. Vent!. Når man ikke aner om det betyder 1 uge eller 20 uger.

Normalt når jeg får cyster under behandling forsvinder de igen forholdsvis hurtig, når jeg ikke længere får hormoner og så kommer mens. Enten til tiden eller lidt efter. Denne gang føles det bare som om de ikke forsvinder. Har jo ikke noget konkret at binde det op på, men har til tider  haft stik og jag i æggestokkene, som fortæller mig at noget sker. Er bange for cysterne stadig driller og de nu bare bliver større og større. Ihvertfald har menstruationen ikke vist sig endnu og i skrivende stund er aborten 45 dage siden og min cyklus er normalt på 23 dag. Så det er helt forfærdeligt at være helt uvidende om hvad der sker og hvordan vi kan komme videre og lægge dette kapitel bag os. Føler mig så magtesløs, når jeg intet aktivt føler jeg kan gøre.

Hvad så nu?
For halvanden uges tid siden tog jeg mig sammen og ringede til Herlev. Velvidende at de muligvis intet ville foretage sig, før jeg havde fået min menstruation. Men jeg håbede. Jeg håbede inderligt, at de ville gøre et eller andet. Noget der kunne give mig vished om det ene eller andet. I det mindste måske bare en scanning, der ville give mig en status.

Efter at have snakket med en sygeplejerske, hvor jeg må have lydt lettere desperat, fik jeg beskeden om at de ville ringe tilbage dagen efter, når hun havde konsulteret med en læge.

Dagen efter fik jeg beskeden. De ville gerne se mig. Fedt! Endelig ville der ske noget og jeg følte ligesom, at vi nu kunne komme lidt videre. MEN…for der var selvfølgelig et men, ja det kunne jeg næsten have sagt mig selv. Lægen ville jeg lige skulle give det 10 dages tid og se om menstruationen kom. Åh altså… Jeg ved godt at 10 dage for mange ikke lyder som meget. Men når man i forvejen har ventet i hvad der føles som evigheder på en afklaring, ja så er 10 dage ret meget. 

Så det blev sådan…10 dages ventetid og så havde jeg en tid til en kikkertundersøgelse. Ihvertfald havde jeg nu noget at forholde mig til og at se frem til. Havde dog alligevel en eller anden tro på at min menstruation nok skulle komme inden den 15. September. Jeg mener det ville jo være over 45 dage efter menstruationen og nærmest 1 hel ekstra cyklus for mig.

Mere ventetid
Så nu er jeg her… i de sidste 10 foregående dage har jeg testet og testet for ægløsning. Intet er sket. Den skide ægløsningstest bliver ved med at være negativ. Ikke engang de små stik og jag i siderne får jeg “glæde” af længere. Det føles helt ærligt som om min krop er gået fuldstændig i stå. 

I morgen skal jeg ind og have kikkertoperationen og bagefter har jeg bestilt tid til akupunktur. Nu SKAL den cyklus simpelthen i gang. Fatter min krop ikke, at jeg faktisk har en deadline her???

Jeg både glæder mig til og frygter i morgen. For hvad nu hvis de siger det ikke ser godt ud. Hvad hvis der er noget galt?. Således at jeg kan forvente meget mere ventetid og komplikationer og allerværst hvad hvis beskeden er så dårlig, at den betyder vi slet ikke får muligheden for at lave en baby? 

Kan slet ikke bærer den tanke. Så jeg prøver af alle kræfter at skubbe den væk og se positivt på, at jeg nu faktisk får tjekket om alt der godt ud oppe i livmoderen med andet end bare en scanning. Jeg synes egentligt det er lykkedes ret godt at se positivt på det i løbet af de sidste dage… Faktisk så meget at jeg i fredags afslog en akupunktur aftale for at sætte mens i gang. For startede min mens, ville jeg ikke kunne få foretaget kikkertundersøgelsen og uanset hvad, kan den måske give en ide til, hvorfor det har været svært at blive gravid. 

I må meget gerne krydse fingre <3.