Efter 2 års erfaring i fertilitetsverdenen ser jeg mig selv som lidt af en ekspert på området. Jeg synes derfor det kunne være sjovt at lave en anmeldelse af behandlingen samt forslag til forbedringer.

Jeg er tilknyttet en offentlig fertilitetsklinik, og mine erfaringer er derfor begrænset til det offentlige system.

Først og fremmest er det helt fantastisk at det rent teknologisk kan lade sig gøre at få hjælp til at opnå graviditet, når det ikke kan lade sig gøre på den naturlige måde. Dernæst er det fantastisk at bo i et velfærdssamfund hvor man får 3 forsøg gratis samt tilskud til medicin. Men når det så er sagt, er der virkelig mange ting der halter og som kunne være langt bedre.

Når man starter i behandling får man afvide at infertilitet er en sygdom på lige fod med andre sygedomme. Dette giver rigtig god mening, men er ikke helt i overnsstemmelse med hvordan reglerne er for os der er i behandling. Når man er i behandlling koster det rigtig meget fravær på ens arbejdsplads. Ikke kun fordi man skal mange gange på klinikken i dens begrænset  åbningstid, men også fordi det er hårdt psykisk og fysisk at være i behandling. Man kan derfor undre sig over hvorfor man i april sidste år vælger at fjerne §56 for fertilitetsbehandling. Denne gav ellers mulighed for at arbejdspladsen kunne få kompensation for det fravær man har i forbindelse med behandlingen.

De offentliige klinikker har i den grad brug for flere ressourcer. Læger og sygeplejersker er super søde og gør virkelige hvad de kan med de muligheder de nu engang har. Men i et behandlingsforløb kan man rissikere at det er forskellige læger til hver aftale. Dette medfører at man føler sig som et nummer i rækken.  Man er en journal og ikke et menneske.  Jeg synes det nogle gange virker som om de bare bruger standadiseret behandlinger i stedet for at kigge på den konkrete problemstilling. Man skal selv holde rigtig meget styr på sin behandling, og tilegne sig viden andre steder fra som man så kan forslå dem at prøve.

Der er meget travlt på de offentlige klinikker. Det betyder blandt andet at når man tilmelder sig behandling, så kan man rissikere at blive afvist pga. pladsmangel.  Så skal man springe den pågældende cyklus over, vente på den næste og håbe at man ikke bliver afvist igen.  Der er enormt meget ventetid i løbet af sådan en behandling, så det kan være meget frusterende at blive afvist. Man rissikere også længere ventid fordi de offentlige klinikkerne holder lukket i ferie og helligdage. Dette kan også medføre at man må springe en cyklus over. Der er desuden lukket hver søndag. Dette kan f.eks. betyde at man ikke kan få taget æg ud, eller lagt æg op på den mest optimale dag.

Man kan være rigtig uheldig at der ikke er noget æg at lægge op når man kommer dertil. Den besked bliver leveret af en fra labaratoriet og ikke en læge. Når man står i den situation opstår der 1000 spørgsmål, og man har brug for at snakke med en læge. Men i de fleste tilfælde går der flere dage før man bliver kontaktet af en læge. Sidste gang jeg stod i den situation gik der 13 dage før jeg snakkede med en læge.

At klinikkerne mangler bedre forhold og flere ressourcer afspejler sig ligeledes i at mange læger forlader de offentlige klinikker for at arbejde på de private klinikker. Her får de bedre arbejdsforhold, mere i løn og skal arbejde mindre.

Forslag til forbedringer:

Der mangler noget væsentligt i sådan et behandlingsforløb. Der mangler fokus på den psykiske belastning det er at være i behandling. Der burde på klinikken være en psykolg eller lignende man kunne snakke med. Det kunne også bare være en sygeplejeske som havde tid at lytte og havde gode råd til at komme helskindet gennem processen.

Der skal forskes mere  på området. Ikke kun på behandlingsmuligheder – men også på årsager. Hvorfor er der så mange som ikke kan få børn naturligt? Og kan man gøre noget andet for at løse det?

Klinikkerne burde have bedre åbningstider og alle klinikker bør have samme muligheder for behandling. Det kan ikke passe at man i det private kan tilbyde AHA, men det kan man ikke i det offentlige. (AHA står for assisted hatching, og betyder man hjælper ægget med at ”klække” og derved bedre at kunne sætte sig fast).

Noget der vil ændre selve oplevelsen af behandlingen ville være hvis man havde en fast kontaktperson på klinikken. En man blev tilknyttet fra starten, som sørgede for man fik den bedste behandling. Som fik fulgt op på behandlingen, og kæmpede ens kampe på klinikken. Et kendt ansigt man mødte hver gang man kom på klinikken. Det ville i hvert fald have hjulpet mig rigtig meget.

Overordnet set må man være  glad for at der er hjælp at hente i det offentlige sundhedssystem. Men med så mange andre offentlige instanser kunne man godt drømme om at det var bedre.  Desværre er der ikke så meget man kan gøre, det handler om ressourcer og om politik.

Hvad oplever i andre på jeres klinikker? Kan i nikke genkendende til noget af det jeg skriver?  Og er det mon så meget bedre at være tilknyttet en privatklinik? Laver de flere babyer? Kommenter endelig – glæder mig til at høre fra jer.

/Misse