Hvad så nu?

Ja hvad så nu? Nu er det 4 mdr siden jeg fødte Nellie, vi har fået overstået diverse efterfødsels samtaler, krisesamtaler med sygeplejersker og jordmødre, besøg hos lægen og den længe ventede samtale omkring Nellies obduktion og til jer der har læst mit sidste indlæg, ved i at den samtale gik godt, trods omstændighederne.

Jeg var sygemeldt i 11 uger før jeg blev hevet tilbage til virkeligheden, at starte på job har ikke været nemt, faktisk kæmper jeg stadig, mit overskud er ikke stort og jeg har svært ved at skulle tage mig af andre mennesker, hvilket jo ER mit job eftersom jeg arbejder i hjemmeplejen, men I dag handler det hele om økonomi og besparelser og jeg havde ikke et valg da det kom til mit arbejde. Så jeg hænger i så godt jeg kan.

Både mig og Steven kæmper, kæmper for at komme igennem det her uden at tabe os selv, vi kæmper for at blive forældre igen. Vi var ret hurtige klar igen, klar til at forsøge endnu engang, faktisk har vi allerede været igennem et ivf forsøg mere ude i Ålborg, det mislykkedes selvfølgelig, så nu afhænger det hele af ET æg som ligger i fryseren derude. Hvis ikke det giver en graviditet, så bliver vi afsluttet ude på Ålborg fertilitetsenhed og så står vi på egne ben, så kan vi enten vælge at forsøge med iui på privatklinik, som heldigvis stadig er gratis, eller så kan vi betale 45.000+ medicin omkostninger for 3 nye ivf forsøg, også i det private. Det er sindssygt mange penge og der er stadig ingen garantier for at det lykkes på de næste 3 forsøg, derfor er det et virkelig svært valg vi måske snart skal tage og det skræmmer mig. Så du søde lille æg der ligger i fryseren, jeg håber virkelig at du er guldægget❤️

Vi går nu ind i september, jeg er gået all in på at ændre min livsstil, dvs jeg har skåret ALT sukker og Hvidt mel fra, kager, Hvidt brød, slik, pasta, ris, You name it! Og jeg dyrker motion 4-5 gange om ugen, til jer der følger mig på Instagram ”livet_med_pco” ved hvor meget tid og hvor mange kræfter jeg bruger på det her hver dag. Jeg kæmper som aldrig før for at nå min drøm og helt ærligt, vores børn kommer til at få nogle pisse seje forældre der virkelig har kæmpet for at få dem!

Mig og Steven rejser også ned i sydens varme, vi skal bruge tiden på at pleje os selv, få fornyet energi, komme os over alt det her, nyde hinandens selskab og vide hvor heldige vi er at have hinanden trods alt.

Når vi kommer hjem igen starter jeg op på zoneterapi og akupunktur og så skal vi i gang med vores aller sidste forsøg i det offentlige.

Som forhåbentlig bliver til Nellies lillebror eller lillesøster.