ExSeed Health er en dansk virksomhed. Det hele startede med at Emil Andersen, en af ExSeed grundlæggerne, spekulerede over om der ikke kunne laves en smart metode til at analysere sæd – i hvert fald en smartere og mere automatiseret og hurtig metode til at evaluere sædceller end den nuværende hvor en person manuelt tæller sædceller via et stort mikroskop.
Emil Andersen arbejder selv som forsker og i gang med sin ph.d. i human reproduktion på Rigshospitalet. Ved selv at konstruere en lille prototype af ExSeed mikroskopet finder Emil ud af i 2017, at man rent faktisk kan bruge et mobilkamera til at visualisere sædceller og optage en video i fin kvalitet til automatiseret sædanalyse. Sammen med Morten Ulsted og Daniel Daugaard får Emil stiftet ExSeed Health og ved hjælp af investorer som TriFork og NMC Health etableres kapital til at færdigudvikle ExSeed systemet.
Siden 2017 er ExSeed holdet blevet udvidet med flere forskellige fagprofessionelle figurer og forretningsudviklere som ses på Exseeds hjemmeside
Her ses nogle af de personer som er en del af ExSeed Health Teamet
I samarbejde med vores partnere, fertilitetsklinikker, sædbanker og fertilitetshjemmesider i Danmark og i udlandet er vores mission, at hjælpe mænd med deres fertilitet således at de kan teste og forbedre sædkvalitet nemt og privat.
Vi arbejder mod at nedbryde tabuet om fertilitet og sædkvalitet. Det er et vigtigt samfundsrelevant og sundhedsmæssigt emne der skal sættes fokus på.
Ufrivillig barnløshed skyldes både kvindelige og mandlige faktorer hvorfor mænd også skal testes og undersøges.
Sammen kan vi afhjælpe problemet med ufrivillig barnløshed.
Kom med på vores rejse og følg os på vores sociale medier!
0 kommentarer