Hvordan foregår en ægudtagning?

Blog opslag

Skrevet af BliverJegNogensMor

18 maj, 2017

Jeg har erfaring fra både det offentlige og det private. Det er noget nær det samme og så er der alligevel forskel i fx graden af omsorg og service.

Vi tager den helt fra bunden! Ved den sidste scanning inden ÆU (ægudtagning) fik jeg en beroligende pille med hjem (ikke alle får det, men for mig virker det) og en kop til mandens levering. Vi har altid haft sæden med hjemmefra. Mange laver den på klinikken. Men det er ikke noget for min mand.

Vi ankommer til klinikken. Lidt bims af den beroligende pille og så skal jeg lige huske at tømme blæren helt. Mandens levering bliver straks ført til laboratoriet til oprensning.

Jeg får lagt venflon (nål) i enten hånd eller albueled, så de kan give morfin/smertestillende direkte i blodet.

Jeg kommer ind – man lægger sig som normalt. Og man får ‘poser’ over fødderne. Ved egentlig ikke hvorfor – for at holde det så sterilt som muligt måske! Der er flere personer i lokalet end normalt. Lægen. 1-2 sygeplejersker og 1 fra laboratoriet.

Jeg får smertestillende i armen. Og de ligger en vaginal lokalbedøvelse (de stikker), det skal siges at jeg ALDRIG har mærket dette. Så er jeg ellers klar…. de starter med at tømme ægblærer… Nogen siger de intet mærker! Jeg mærker sgu rigeligt! De sidste 2 æu der fik jeg lige liiiiidt mere morfin end tidligere – og det var altså godt! Det var en bedre oplevelse.

Ikke alle follikler indeholder æg

Faktisk er det omkring 20% der ikke indeholder æg. Så man er jublende glad når man kan høre laboratoriet råbe ‘ÆG’ for så er der gevinst. Det tar ca. 10 min. (Afhængig af mængden af æg og hvor meget de gemmer sig). Dernæst kommer man ned og tar tøj på. Man er sgu lidt ‘fuld’ og så kommer man ind i andet lokale og får noget at spise og drikke. Begge de klinikker jeg har været hos, skal man blive en times tid og lige på toilettet inden man får lov at gå. Dette for at sikre at der ikke er en blødning eller andet. Jeg har altid sovet på bagsædet på vej hjem. Og resten af dagen skal man ikke forvente at man er til ret meget. Der kan komme lidt smerter. De minder mest af alt om mens smerter. Dagen derpå kan man også stadig mærke det lidt.

Hvad vil I gerne høre om?

Jeg skriver egentlige bare ned, når der er en tanke der rammer… Denne gang om ÆU. Men er der noget I gerne vil høre om? Eller vide? Eller vil I hellere høre om de følelser der er indeni i sådan et forløb? Hit me! Skriv til mig her, send mig en pb på Instagram (bliverjegnogensmor) eller send en mail på guldlok7913@gmail.com

1 Kommentar

  1. Lisa

    Super spændende læsning. Min kæreste og jeg skal selv igennem ivf behandling. Vi er meget spændte på hvordan det kommer til at forløbe. Spænde at følge med i jeres forløb.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!