Men hvad er det så hun gerne vil høre?

Senest fra mig har I læst alt godt fra samlingen: ”Det hører jeg oftest som ufrivilligt barnløs og det tænker jeg om det” af Leah Rundblad.

Hvad syntes I om det? Gav det mening?

Nu synes jeg faktisk, at jeg skylder et indlæg om det modsatte, så det kommer her. Et indlæg der handler om, hvad jeg bliver glad for at folk siger og gør. HUSK blot, at disse skriv udelukkende er min holdning til tingene og tro det eller ej, men det er jo ikke altid at min holdning er den rigtige. Ja, det kommer også helt bag på mig. Men læs endelig med her, hvis du kan blive i tvivl om, hvad du kan sige til din søster, veninde, kollega eller hundelufter, der kæmper mod ufrivillig barnløshed.

Det første jeg tænker ..

Er faktisk, at jeg næsten ikke kan forestille mig, hvor svært det må være at stå overfor den ufrivilligt barnløse og finde på den helt rigtige sætning at sige. Jeg tror selv (okay, okay, jeg véd), at jeg ville have sagt flere af de kommentarer, jeg skrev om i de forrige indlæg, hvis jeg ikke selv havde været ramt af ufrivillig barnløshed. Derfor er jeg jo også godt klar over, at tingene kun bliver sagt i et kærligt forsøg på at trøste. Og tusind tak for det!

Men

Faktisk er trøst slet ikke en forventning. Eller en løsning. Vores situation, og så mange andres for den sags skyld, kan ikke fikses med ord. Ej heller med ”rådgivning” fra nogen, der ikke har oplevet ufrivillig barnløshed på egen krop og hverdag. Kun lægehjælp kan hjælpe her. I hvert fald er det kun lægehjælp, der kan hjælpe os med at få et barn.

Er der så slet ikke noget jeg kan gøre?

Tænker du sikkert og hvor er jeg bare glad for, at du tænker dette. For jo, selvfølgelig er der noget du kan gøre. Du kan være der for mig. For os. Og du kan være nysgerrig. Spørg ind til processen. Det er ikke sikkert, at du ved så meget om, hvad det rent faktisk vil sige, at gå i fertilitetsbehandling, så her er en god chance for at lære noget nyt. Spørg ind til behandlingerne, som jeg går igennem. Spørg hvor langt jeg er eller hvad den ene undersøgelse efter den anden mon går ud på. Spørg til medicinen. Spørg hvilke typer medicin jeg tager og hvorfor jeg tager dem. Og hvordan de påvirker mig. Spørg til min mand eller spørg ham selv. Spørg til mit humør. Spørg til mine tanker og følelser. Spørg hvad næste skridt er. Spørg, spørg, spørg, men kun hvis du er oprigtigt interesseret i at lytte til svaret og lade mig tale ud. Der er ikke noget værre end at tale ud af noget så smertefuldt til en, som faktisk ikke vil høre svaret alligevel. Så spørg ikke, hvis du ikke vil lytte. Det er nok den vigtigste huskeregel. For det at lytte er så vigtigt. Lyt, lyt, lyt! Lad mig endelig fortælle, så jeg ikke brænder inde med noget. Vær ikke bange for at overskride min grænse. Jeg fortæller dig ikke noget, som jeg ikke har lyst til at fortælle dig. Det jeg har brug for at holde inde, skal jeg nok holde inde.

Så for at runde af ..

Følelsen af, at nogen er med på sidelinjen og helt oprigtigt håber, hepper og krydser fingre med os. Den er uvurderlig. Præcis som følelsen af, at nogen er med på sidelinjen og græder, bander og føler smerten med os. Den helt rigtige helbredende sætning findes altså ikke. Det er omsorgen og tanken, der betyder noget. Det er dét som hjælper.

Jeg håber du har fået noget ud af læse dette indlæg. Måske er du blevet klogere på, hvordan du skal håndtere den kamp, som din søster, veninde, kollega eller hundelufter, der kæmper mod ufrivillig barnløshed, går igennem. I så fald er jeg rigtig glad for, at jeg kunne være til hjælp.

Dette er mit fertilitetsliv

Tak fordi du læste med

Leah Rundblad