Hvordan kunne det gå så galt ?
Når jeg ser billeder som er ganske få år gamle, så kan jeg ikke genkende mig selv. Jeg ser en pige, 21 år gammel – almindelig af bygning – sund, fit og tilfreds med mit udseende. Og her sidder jeg i dag 30 kilo tungere og spørger mig selv – ”Hvordan kunne det gå så galt”.
De fermøse ”kærlighedskilo”
I februar 2011 mødte jeg min daværende kæreste, kommende mand på en bar i Aalborg midtby – dansende rundt med 70 kilo fordelt rundt om på kroppen filtrede jeg mig ind i hans spind. Og der var jeg så – fanget af hans kærlighed. En kærlighed jeg ikke før har følt. Jovist jeg har været i længere forhold før – endda også et på 3 år, med en som jeg også endte med at flytte sammen med. Men jeg oplevede ikke den kærlighed som jeg gjorde med min nuværende mand.
Kærligheden overfyldte alt og jeg blev tryg i hans nærvær – alt imens jeg glemte tallet på vægten og spiste mig lykkelig i hans kærlighed, fredagsslik og pizzaer. You name it… Og i løbet af 4 år endte jeg med at tage 70 KILO på… Noget jeg virkelig ikke er stolt over, men jeg må se realiteten i øjnene. Jeg har spist mig til at være lykkelig – troede jeg. For det er bestemt ikke fedt at være fed!
Jeg har tabt over 100 kilo!!!
Måske jeg endda har tabt mere, jeg er stoppet med at tælle for længe siden…
De sidste 3 år har jeg været på kur ON/OFF. Men det krævede mange forsøg at komme frem til lige netop det der virkede for mig. Jeg har prøvet at være i forløb hos Vægtvogterne, fulgt Anne Bechs bog ”Fit på 100 dage”, Suppekuren ec.t. Alt sammen med gode resultater, og vægttab op imod 25 kilo – men jeg er altid faldet igen og igen og taget det hele på.
Men nu har jeg endelig fundet min vej i det her vægttabsshow – kostomlægning. Jeg har fjernet al stivelse fra min mad og spiser kun grønt, frugt, magert kød og skyr og lidt mælk i kaffen. Jeg har fået lavet en plan ved en kostvejleder og ud fra de ønsker jeg har haft for mad sammensætningen har han sammensat en kostplan. Og jeg vil anbefale alle at gøre det samme. Jeg kan desværre ikke fortælle hvem jeg har fået lavet en hos – da han er stoppet grundet sygdom. Men jeg ved, at der findes mange dygtige derude.
Her er mine vigtigste råd som jeg vil give videre til andre, der står i samme situation og skal tabe sig forud for fertilitetsbehandling:
- Få lavet en kostplan ved en professionel kostvejleder
- Drik et glas vand inden hvert måltid, for at skabe en god mæthedsfølelse
- Spis 6-8 små måltider om dagen
- Spørg dig selv: ”Har min krop godt af det” og ”Har jeg brug for det”
- Lav sunde ”usunde” alternativer til fredagsslikken
- Medbring egen mad til familiesammenkomster
- Forbered maden 1 gang om ugen jeg skærer alle grøntsager ud og opbevarer dem i bøtter i køleren)
Jeg håber at mine råd vil være at bruge for andre. Det har i hvert fald hjulpet mig til at tabe 38kg.
For de nysgerrige så har vægten stået stille de sidste måneder. Men det er jeg fint tilfreds med, har nemlig holdt 5 ugers ferie med min skønne mand. Så der er stadig 11 KILO tilbage.
Husk, at I også kan læse med på min Instagram profil ”Bierne_og_blomsterne_xe” hvor jeg skriver om min vej til vægttab, træning samt kreative påfund. Og tankerne om den forestående fertilitetsbehandling.
Tak fordi i læser med
Kære Bierneogblomsterne,
Jeg arbejder netop nu på en featureartikel om barnløshed – både den frivillige og ufrivillige. Jeg vil gerne finde en kvinde, der aktivt har fravalgt børn og en kvinde, som ufrivilligt lever uden børn, for derefter at føre de to sammen til en samtale om beslutninger, fertilitet og det at leve uden.
Mit ønske er altså at samle ønsket til og fravalget af børn i et interview om styrke, gå-på-mod og livsværdier.
Kunne du have lyst til at mødes med mig og en frivillig barnløs kvinde og fortælle din historie og høre hendes? 🙂
Du må meget gerne vende tilbage til mig uanset og endelig også, hvis du har nogle spørgsmål.
Kærlig hilsen,
Karoline Dam, journaliststuderende Syddansk Universitet
22 87 18 39
karolineldam@gmail.com