Kære piger i samme situation.
Efter alt pludselig lukkede ned – lukkede jeg også ned.
Jeg er trist og synes det er utrolig uretfærdigt at jeg endnu engang bliver ramt, endnu engang ikke kan komme videre med mit største ønske.
Men dette kunne ingen forudse og det er selvfølgelig helt forståeligt og helt rigtigt at lukke Danmark ned.
Meeeen…
Derfor synes jeg stadig det er hårdt – hvad gør I, i denne tid? Hvordan får i energi og hvordan bruger i denne “pause” bedste muligt?
Hilsen fra den anonyme.
___________________________________________________________________________________________
Hjælp ved at skrive dit svar i kommetarfeltet nedenunder, du kan sagtens skrive anonymt.
Har du et dilemma vi skal tage op så skriv til os på kontakt@fertilitetsliv.dk
Der er nyt dilemma hver torsdag!
Hejsa.
Jeg synes også det er utrolig svært også fordi man ikke må se nogle. Det at være barnløs og i fertilitetsbehandling er hårdt i sig selv.
Men jeg prøvere at aktivere mig selv med forskellige projekter, får ryddet op og ordnet lidt i haven.
Men jeg synes det er svært…
Mvh Jane
Hej !
Det er MEGA hårdt. Uvisheden er forfærdelig. De første dage var jeg helt utrøstelig. Kunne ikke overskue ikke at vide, hvornår vi kunne komme igang igen. Især også fordi facilitetsklinikken ikke havde givet os meget håb, sidst vi var til møde der…
Jeg har haft så mange bekymringstanker og frygt for at endnu flere veninder, bekendt osv. ville annoncere deres graviditet, fordi det nu kommer til at tage endnu længere tid.. MEN.. de sidste 14 dage har jeg faktisk haft det godt.. altså der er også nedture.. men har det generelt bedre..
1) Jeg har læst om en masse succes facilitetsbehandlingshistorier – for at give mig selv håb igen.
2) Jeg har løbet og trænet en masse, det gør mig glad helt inden i. Jeg føler mig stærk.
3) Jeg har lavet god mad.
4) Jeg har brugt lidt ekstra energi på mit studie.
5) Jeg har købt mig selv nogle ny løbesko.
6) Min kæreste og jeg har omlagt vores kost..
7) Har gået mange lange ture med min hund, hvor der ikke er så mange mennesker (med børn)
Håber du finder noget der kan gøre dig glad. Og ellers tror jeg squ også det helt ok, at være lide nede, selvom det virkelig ikke er sjovt at have det sådan.. 🙂
Hej.
Jeg syntes også det er helt vild hårdt. Alle de andre ting som corona har lukket eller ændret har jeg kunne tage med oprejst pande. Men da jeg hørte at fetilitetsklinikkerne lukkede brød jeg grædende sammen. Jeg forstår jo godt at de skal lukke men det ændre ikke på at det er mega hårdt at bliver tvunget i pause fra drømmen om at få børn. Min mand og jeg har været i behandling i 2 år nu. Vi har været igennem 2 insimineringer og 4 IVF behandlinger. Vi har haft 2 bio og en MA og et par negative blodprøver. Så vi føler tiden løber. Jeg har rigtig svært ved pauserne som f.eks. sommerferie og jul hvor klinikken har lukket. Så det her syntes jeg er rigtig, rigtig svært.
Da vi er i gang med 4 IVF hos det offentlige så bruger vi tiden på at undersøge de private klinikker, da vi jo nok snart skal igang der. Jeg har brug for at bruge tiden på noget fertilitetd relateret så jeg ikke føler det er “spildt” tid.
Vi prøver at nyde at jeg ikke er på hormoner og så prøver vi selvfølgelig stadig på at blive naturlig gravide. Ikke fordi vi regner med det kommer til at ske, men man håber jo på et mirakel.
Ellers prøver vi at fylde tiden med projekter i hus og have. På den måde føles det som om vi har fået nogle ud af tiden.
Jeg går også ture med vores hund og prøver at nyde at jeg har mere fritid og ro.
Men i bund og grund er det hele jo bare et plaster på såret. For jeg ville meget hellere være i behandling selvom det også er rigtig hårdt.
Hej til jer i samme båd.
Min partner og jeg skulle i gang med vores første ivf forsøg d. 18 marts.
Vi fik først af vide at hhv behandlingsamtale og siden behandlingsstart var aflyst 3 dage før samtalen.
Det ramte mig hårdt. Jeg havde holdt godt fast i håb om at blive skånet, på den måde gjorde det, det ikke nemmere.
Man venter og venter i fertilitetsbehandlings verdenen, vi ventede på en dato i seks mdr. En dato som så blev erstattet af ingen ny dato, og heller ingen nedtælling.
Så nu venter vi i det uvisse, som alle andre, både i det store hele og på det som vi så brændende ønsker os. Denne gang uden en dato.
For mig har det været både enormt skuffende, trist og uretfærdigt men stadig har jeg mærket at jeg ikke venter på samme måde som før.
Jeg venter ikke på en dato længere.
Jeg venter og glæder mig til at alt bliver som før eller noget der minder om. Når det sker, så ved jeg også at vi kan gå i gang med behandling. Det venter på os nu.
Nu har vi alle så meget i vente at se frem til. I mellemtiden fejrer jeg min krop og al det den gør for mig og giver den gode ting igen.
Jeg synes også det er meget hårdt og frustrerende.
Jeg har ikke noget mirakel svar på at håndtere det.
Vi har dog lige købt hus og der er nok af projekter.
Jeg prøver at se sådan på det, at jeg i det mindste kan koncentrere mig om huset uden at skulle passe for meget på og uden hormoner . Men det ændrer ikke på at frustrationen påvirker min hverdag.
Jeg plejer at hente lidt energi ved at være sammen med min kusine og hendes skønne lille dreng. Det plejer at give mig håb om, at det også kan lykkes for os. Det kan jeg så heller ikke lige nu.
Det vigtigste for mig er, at jeg kan dele frustrationen med min kæreste. At vi er åbne og ærlige om, hvad denne pause gør ved os.
Hej,
Sikke et godt spørgsmål. Dejligt du stillede det, så alle os der læser med kan få lov til også at gøre brug af de mange gode forslag, idéer og tanker, som er kommet frem i kommentarene. Mit hjerte går virkelig ud til alle os, der står i denne magtesløse situation. Jeg er selv ramt, og forstår dig godt, når du skriver, at du lukkede ned. Det gjorde jeg også.
Nedlukningen fandt jeg dog ud af også havde en fordel (og der er ved gud ikke mange) – men fordi vi alle skal holde afstand, har jeg den sidste måned haft en god undskyldning for ikke at se veninder og bekendte, som er gravide – heriblandt undgik jeg er smertefuld babyshower. Coronaen har altså givet mig en pause med ro og et hvil fra situationer, som kan være svære at håndtere. Uden tvivl ville jeg selvfølgelig hellere have haft, at coronaen ikke eksisterede, og jeg havde kunne starte op i fertilitetsbehandling igen efter min missed abortion i februar, men når det nu skal være så…
Og nu til nogle af de ting, som har hjulpet mig i denne tid (udover pausen fra gravide):
Først og fremmet så har det hjulpet mig at vide, at jeg ikke er alene. Derfor har jeg læst en masse artikler, blogindlæg og Instagram opslag fra andre kvinder, som også er blevet bremset i deres fertilitetsbehandling. På den måde bliver min situation en smule mindre ensom.
Dernæst hjælper det mig også selv at skrive. Jeg købte for godt og vel en måned siden en rigtig fin notesbog, hvor jeg dedikerede de første sider til at lave en liste over alt det, som jeg gerne vil lave og ser frem til udover baby – både på kort og langt sigt, stort som småt. Coronaen har så sidenhen sat en stopper for at nogle af de ting, jeg skrev ned, kan udføres. Men så ligger de og venter til senere. Derudover bruger jeg notesbogen til at skrive alle mine tanker, følelser, frustrationer, bitterhed og jalousi ned. Når jeg får det ud, fylder det lidt mindre inden i.
Til inspiration for en jeg-vil-gerne-liste skrev jeg f.eks.
– en vild bytur (jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft en våd aften i byen gr. babyprojekt og nøøøj, hvor jeg gerne vil prøve det en gang til. Havde faktisk fået stablet en bytur på benene i marts med min veninde, der for nylig blev single, men ja den blev i sagens natur aflyst).
– få ryddet ud i mit klædeskab og få frisket min garderobe op (hurra for online shopping).
– en tur til Australien. En af de ting jeg ser frem til på lidt længere sigt. Idéen fik jeg ind i mit hoved for nogle uger siden, og har sammen med min kæreste aftalt, at er jeg ikke blevet gravid inden næste vinter, tager vi afsted i tre uger næste år.
– gå på boligjagt efter det næste skønne hjem til min kæreste og jeg (ærligt så er jeg en sucker for boligprogrammer og kan næsten ikke vente til det bliver vores tur)
– gå en tur på stranden ved Jyllands vestkyst
– bygge noget med mine egne hænder (min far og kæreste tror jeg har ti tommelfingre, så jeg har tænkt mig ” to proof them wrong”. Skal bare lige finde ud af, hvad jeg skal bygge. Måske et fuglehus ligesom i sløjd i folkeskolen, hmm)
– tage i biografen alene (jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg har altid tænkt på, hvordan det må føles at sidde alene i biografen eller på en café – tror jeg starte med biografen, det er mindre obviously!)
Små projekter rundt om i lejligheden synes jeg også er en god måde at få tankerne væk fra den trælse situation, vi alle står i, fx altanen, der skal gøres forårsklar.
Med venlig hilsen
Karina