I dette oplæg, vil vi fortælle jer om, hvilken indvirkning arvæv kan have på kvinders fertilitet. Arvæv i underlivet kan være en stor synder i fertilitetssammenhænge, og det er vigtigt at oplyse om, fordi mange kan have arvæv i underlivet uden at vide det.

Arvæv kan være synligt, og så er man ikke i tvivl. Et ar på maven skal helst se pænt ud, og det er efter manges mening bedst placeret under bikinilinjen, hvor det kan skjules.

Når vi taler om arvæv og fertilitet, så interesserer vi os i højere grad for det dybereliggende arvæv. Et ar kan måske se fint ud på toppen, men give store komplikationer langt under hudoverfladen, fordi det binder strukturer sammen og nedsætter bevægeligheden mellem organerne. Det er også vigtigt at vide, at man sagtens kan have arvæv inden i kroppen, uden at man har et synligt ar.

Kirurgi er den primære årsag til, at kroppen danner arvæv i mave- og bækkenregionen, fx kan et ar fra en blindtarmsoperation være grunden til et fertilitetsproblem, og det er ikke sjældent, at kvinder oplever sekundær infertilitet efter at have født det første barn ved kejsersnit.

Traumer efter fald- og færdselsulykker kan medføre indvendig arvævsdannelse i bækkenregionen. Infektioner, fx hyppige blærebetændelser, klamydia eller andre kønssygdomme, kan danne arvæv i eller omkring de reproduktive organer – det samme gælder ved lidelsen endometriose.

Hvorfor er arvæv et problem for fertiliteten?

Underlivet er i konstant bevægelse, og derfor skal alle underlivets organer kunne bevæge sig frit i forhold til hinanden. Uden bevægelse og trykforandringer fungerer vores reproduktive organer ikke.

Arvæv i underlivet kan på mange måder føre til mekanisk infertilitet. Det kan resultere i ufrivillig abort, hindre et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden, blokere æggelederne og øge risikoen for graviditet udenfor livmoderen.

Symptomer på arvæv i underlivet

Fertilitetsproblemer er sjældent den eneste komplikation forbundet med arvæv, men andre mulige gener negligeres tit, fordi fertilitetsudfordringerne fylder så meget.

Kvinder med arvæv i underlivet vil tit også opleve smerter i underlivet, smerter under sex, cyklussmerter, forstyrret menstruationscyklus, forstyrret blærefunktion, fordøjelsesproblemer, smerter og nedsat bevægelighed i lænd, bækken og hofter.

Arvævsbehandling genskaber bevægelighed og åbner lukkede æggeledere

Arvæv kan ikke behandles med medicin, og kirurgisk fjernelse vil tit danne mere arvæv. Derfor vil den eneste rigtige metode være manuel arvævsbehandling og specifik øvelsesterapi, som skal fremme forholdene i underlivet og skabe fri passage.

At få behandlet sit arvæv kan øge chancen for at opnå naturlig graviditet, og det kan højne chancen for en vellykket medicinsk fertilitetsbehandling markant.

Vi håber, at oplæg har givet dig ny viden omkring en alt for overset problematik i fertilitetssammenhænge. Måske arvævsbehandling også vil kunne hjælpe dig.

Dette oplæg er et uddrag. Du kan læse den fulde artikel på vores hjemmeside: http://fertilitetsfysio.dk/hvorfor-arvaev-problem-fertiliteten/

Tak fordi du læste med.

Foto:Copyright: <a href=’https://www.123rf.com/profile_dashamuller’>dashamuller / 123RF Stock Photo</a>

Pin It on Pinterest

Vi bruger cookies på dette site for at forbedre din brugeroplevelse. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk