Det er så svært at være positiv. Efter vores 3 iui også mislykkedes, skulle vi starte op i ivf. Vi kendte en del til det, da vi jo har været igennem et icsi forsøg før. Denne her gang fik jeg 300 ie pergoveris, som jeg reagerede super godt på, og ved scanningen kunne de fortælle os, at 8 måske 9 æg ville være klar om et par dage.
Vi havde taget et par hyggedage i Odense, for at slappe lidt af og vi var ovenud lykkelige for, hvor godt hele behandlingen gik og vi nød hinanden fuldt ud. Vi kom hjem fra Odense søndag og mandag skulle jeg have taget æg ud.
Som sædvanlig er lægerne og sygeplejerskerne super søde og ved ægudtagningen fik jeg taget 13 æg ud, som alle var flotte og store – wuuhuu, tænkte vi! Nu kunne intet gå galt! 13 æg og Martin afleverede den bedste sædprøve han nogensinde har præsteret på 87 mio. oprenset gode svømmere!
Vi var helt sikre på, at nu havde vi heldet med os. Lige indtil 5. dagen hvor jeg skulle have lagt æg op. Hospitalet ville ringe og fortælle hvor mange æg der var befrugtet, og hvad tid på formiddagen ville skulle møde op til oplægning af æg.
Da de ringede kunne jeg straks høre, at sygeplejersken var meget nedtrykt. Og jeg vidste med det samme, at nu stod vi i samme situation igen – nøjagtig som i oktober måned. 12 æg var IKKE blevet befrugtet og 1 æg var blevet befrugtet, men delte sig forkert. Sygeplejersken informerede os om, at lægen ville ringe til os senere på formiddagen.
Klokken 10 ringer lægen, som vi efterhånden kender rimelig godt. Hun fortalte at vi simpelthen ikke måtte miste modet, men at det var nødvendigt at kæmpe videre, da det nok skal ske for os. Jeg kunne ikke lade vær med at spørge ind til, om hun kunne fortælle mig, hvorfor at det nu sker for os igen. Jeg fejler ikke noget og Martin fejler ikke noget .. Hun fortæller at vi intet fejler, og at mine æg ikke har en hård skal, så det var ikke et problem, men det højst sandsynligt kunne være at sædcellen ikke kunne komme forbi ”skyen” der er ved ægget, og derfor ville icsi være næste step. Jeg har taget godt imod denne type medicin og den høje dosis, så vi får samme medicin i icsi forsøget. Nu har vi så 1 ½ måneds ufrivillig pause, da man efter ægdutagning skal vente en cyklus før opstart.
Jeg er ved at miste modet, hvis jeg ikke allerede har mistet det. Vi brugte hele lørdagen på at græde og kramme hinanden, og vi blev enige om, at det hele bare er uretfærdigt! Heldigvis har jeg verdens bedste støtte i min dejlige mand og min familie. Vi krydser fingre for, at vi næste gang bare kan komme så langt, at vi kan få lov til at lagt æg tilbage.
Åh hvor det gør mig ondt. Jeg har selv prøvet det 2 gange, at stå på dagen for æo og de så ringer og siger at ingen af æggene har klaret sig. Så føles det som om der er SÅ lang vej igen
Jeg har nu været igennem 2 yderligere forsøg hvor jeg fik sat 1 æg som ikke satte sig fast fik ingen æg på frys så det er bare forfra igen hver gang. Så vi holder også pause lige nu. Skal prøve at finde kampgejsten – men lige nu er den væk
Åhhh, altså det er bare mega uretfærdigt håber Icsi er vejen frem og det lykkedes Tor jer
Tak for jeres kommentarer og fordi i ville bruge tid til at læse mit indlæg. Vi er heldigvis ved at komme lidt ovenpå, og nyde lidt at vi har en pause fra alle hormonerne. Jeg er faktisk ved at kunne kende min egen krop igen – og det er nu meget rart. Jeg håber at det snart lykkedes for os alle.
Hvor er jeg ked af at høre at denne gang heller ikke lykkedes. Jeg fik selv taget 6 ud 3 blev befrugtet men kun 1 kunne lægges tilbage efter 2 dage. De andre havde tomme skalle (hvad end det så betyder) det satte sig desværre ikke fast og da jeg ikke fik nogen på frys har vi netop taget hul på 2 IVF forsøg. Jeg skal istedet for Rekovelle have pergoveris så jeg er glad for at høre at din krop responderede godt på medicinen. Ufrivillige pauser er de værste 🙁 held og lykke ved næste icsi forsøg.
Tusinde tak for at du har ville læse indlægget og har haft lyst til at svare på det. 🙂
Jeg håber at næsten gang er lykkens gang, både for mit og for dit vedkommende. Pergoveris gav mig lidt flere bivirkninger, men så længe at det får en til at danne flere og bedre æg, så er det helt klar at foretrække.
Held og lykke med det hele!