Hvornår skal vi stoppe?

Blog opslag

Skrevet af Daniel & Maria

25 nov, 2018

Da vi startede i fertilitetsbehandling tilbage i foråret 2016, vidste vi langt fra, hvad vi gik ind til. Jeg havde som enhver anden kvinde, googlet mig frem til en masse information og historier fra andre kvinder, som står i samme situation som os. Jeg kunne læse, at mange syntes, at det er psykisk hårdt at være i behandling, men forestillingen om hvor hårdt det ville være, er langt fra hvordan det egentlig er.  Det første år havde vi kun fortalt få af vores venner, at vi gik i fertilitetsbehandling, da vi ønskede at overraske vores forældre med nyheden om, at de skulle være bedsteforældre. Men efter et år med dårlige undskyldninger, om forsinkelser til fødselsdage og fodboldkampe åbnede vi op. Det var for hårdt at være ”alene” om det. Vi havde brug for at dele, hvad vi gik og kæmpede med.

Efter 3 x hjemmerul efterfulgt af negative tests, skulle vi videre til inseminationsforsøg. Det første inseminationsforsøg endte endnu engang med en negativ test, mens andet forsøg blev afbrudt. Av! Lige pludselig ville min krop ikke reagere på hormonerne, og jeg dannede derfor intet æg. Lægen afbrød vores forsøg, og sagde, at han mente, at vi skulle videre til IVF. Jeg græd og græd. Jeg sagde til Daniel, at nu kunne jeg ikke mere. Jeg ville ikke mere. Det var åbenbart ikke meningen, at vi skulle være forældre.

Efter et halvt års pause valgte vi derfor at søge alternative veje. Efter et halvt år med anden kost og motion samarbejdede min krop stadig ikke, så efter en ferie i Thailand tidligere i år, besluttede vi os for at opstarte igen. Så efter et år uden fertilitetsbehandling og injektioner kontaktede vi en privatklinik i Odense. Vi havde brug for et nyt syn på vores situation og mere rolige og forstående omgivelser. Igen fik vi at vide, at udover min PCO er jeg sund og rask, og vi havde bare været en del af den statistik, der ikke bliver gravid de første gange, man forsøger. Efter fire mislykket forsøg her, valgte vi at holde sommerferie. Endnu en gang få luft og huske hinanden. Ingen der skulle blande sig i, hvornår vi må og ikke må have sex. Mens vi var på privatklinikken, talte vi meget om, hvornår nok er nok, og hvornår var det tid til at gå videre til IVF. På privatklinikken koster ét forsøg 20.000kr., mens vi gennem det offentlige stadig har tre gratis forsøg. Projekt baby kan ikke gøres op i penge, men 20.000kr er mange penge. Vi har derfor valgt at tage vores 3 gratis forsøg i det offentlige og hvis de ikke lykkedes, må vi se, om vi kan holde til at fortsætte i det private med yderligere forsøg.

Vi er netop vendt tilbage til OUH og har været til samtale om IVF. Da der er ventetid på OUH med hensyn til opstart af et IVF-forsøg, har jeg netop fået afslag. Dette betyder, at jeg igen ved næste menstruation kan prøve at tilmelde os et forsøg. Fertilitetsbehandling er én lang ventetid. Vi er ikke selv herre over vores situation, og har igen lagt skæbnen i hænderne på de ansatte på OUH-fertilitetsklinik.

Vi er spændte. Vi er nervøse. Men mest af alt, så håber vi og krydser alt, hvad vi kan og har for, at nu er det vores tur. Nu er det vores tur til at blive forældre. 2019 skal være vores år!

2 Kommentarer

  1. Lene

    Åhhhh hvor kan jeg følge dig – og tak fordi du deler tabuet. Det er så svært at sige hvornår er nok nok? Hvornår er man klar til at lægge drømmen om at blive forældre på hylden. Vi er der heldigvis ikke endnu, men efter snart 2 forsøg og ingen gennemført graviditet kan jeg godt mærke at det påvirker min psyke HELT vildt. Vi har lige haft vores 3 inseminations forsøg, men grundet en abort har vi fået mulighed for et sidste eller IVF. Vi er endnu ikke tilmeldte IVF da jeg stadig går med et, om end etlille, håb på at det nok skal lykkedes inden. Men jeg begynder at overveje IVF. Men ja ventetiden er ulidelig som om man ikke har ventetid nok. Først prøve et år, så vent på henvisning, så vent på cyklus og nu vent til efter det nye år fordi du har fået afslag. Åhhh hvor kan jeg følge dig… men giv ikke op- miraklet kommer også til jer, det er jeg sikker på. Held og lykke i 2019.

    Svar
  2. Ditte

    Jeg følger sandelig også med jer.
    Vi står i den situation at vi lige har fået afslag på opstart af IVF da der ikke var plads. Dette efter en ulidelig ventetid på næsten 1 år. Dertil kan vi ikke tilmelde os i dec grundet julen og min sene cyklus. Så 2019 håber vi også på bliver vores år.
    Ønsker jer det bedste.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!