Er der nogen, der ikke er i gang med ”Projekt baby” eller har børn?

Hej piger og måske drenge…

Håber også vi når ud til nogle drenge. Men måske er det for intimt og for følelsesladet…?

Jeg fik endelige mens. i søndags den 3/9, yay👏 Jeg var lidt usikker på, hvornår den ville komme. Da, da jeg fik p-piller tilbage i juni for at frembringe mens. var det fordi der er større sandsynlighed for, at man ved, hvornår mens. kommer, Og da de snart havde ferie, var det den igangsætning de brugte. Havde læst, at den kunne komme langt tid efter den sidste pille, som er for en uge siden i dag. Og havde også hørt at den kunne komme før tid, til det sagde sygeplejersken, at jeg ringer bare når den kommer.

Jeg indtalte en besked på telefonsvaren, da det var en søndag og der ringede en sygeplejerske tilbage mandag formiddag – jeg var lidt rad for at de ikke ville ringe, tænk nu hvis de havde ”glemt” mig! Sidst ringede de kl. 8, så var lidt bange, når der gik ”så” langt tid, før jeg hørte noget fra dem.

Det var en hurtig samtale, men SÅ dejligt, da hun sagde, at jeg skulle starte på ie 66, den dosis jeg sluttede på og den dosis der fremkaldte et æg. Håber som skrevet tidligere på to æg, hehe, men det vil klinikken helst undgå. Der kan være mange komplikationer, ved en tvilinge- flergraviditet.

Er mænd ikke velkommen?

Jeg blev kørt af min far. Jeg kunne ikke tage bilen, da Henrik plejer, at tage motorcyklen, når jeg bruger bilen og den var gået i stykker. Men min far havde spurgt tidligere, om han skulle hjælpe med kørsel, da han er pensionist og har tid og jeg havde også før behandlingens start spurgt, om han kunne køre mig, hvis der var brug for det. Så han kørte mig. Jeg havde tænkt på, om han skulle med ind til scanningen. Jeg ville gerne have ham med ind, fordi han også skulle, hvad jeg går igennem og det vidste jeg han gerne ville. Jeg spurgte om han gik med op og det ville han gerne, og i venteværelset spurgte han så, om han skulle gå med ind. Da vi skulle ind, efter lang ventetid, var sygeplejersken meget travl og gav kun hånd til mig. Og da min far er dårlig til bens og kom han lidt efter. Sygeplejersken farede afsted og sagde et eller andet med: ”Undskyld forsinkelsen, der var noget der trak ud”. Derfor fik jeg ikke sagt, at min far er med, og tænkte, at hun selv vil kunne se det.

Hun gik ind og jeg gik ind derefter, og så var hun lige ved at lukke døren i hovedet på min far. Men han kom ind og vi fik sat os ned. Da jeg skal hen på briksen sagde jeg, at min far kunne sætte sig ved siden af, da han ellers næsten vil kunne se, I ved lige på i min bagdel. Selvom bordet er lidt væk fra briksen, og min far siger. ” Nej, nej”. Tror ikke han forstod, hvad der skulle ske. Og så siger sygeplejersken, som hun nok skulle have sagt fra starten: ”JO, det skal du, det er mere diskret” Og jeg bekræftede det. Stakkels min far. Men det hele endte så fint. Sygeplejersken viser skærmen og forklarede, hvad man kunne se. Jeg havde en tynd slimhinde og var klar til at begynde på Puregon😃 Jeg skal først komme tilbage den 13., i det sidste forløb var der kun 5-6 dage imellem. Så er vildt spænd på, hvordan det ser ud til den tid😀

Alle har børn eller er i gang med ”Projekt baby”

Efter jeg havde holdt min fødselsdag, kom jeg til at tænke på, at alle har jo børn! 5 ud af 21 inviteret havde ikke børn, men én er i gang og én anden går snart i gang. Har lige fået at vide, at den sidste af Henriks venner er gået i gang. Han tog armen om mig og fortalte det stille og roligt. Han er også utrolig ked af det, inden længe er alle gravide eller har børn. Så har jeg heldigvis en veninde på min alder, der ikke har de planer endnu😉 Jeg kunne også mærke, hvor ked af det min far er, da vi en dag fik en øl sammen, det var lige før han græd😢 Derfor har jeg også tænkt at, vi som barnløse skal snakke med vores familie om, hvordan de har det med det hele!

Jeg har lidt svært ved, at identificere mig med dem der har børn. Det er det de taler om, jeg kan godt se at man er træt og hvor dejligt det er, når de udvikler sig, men der er alligevel en barriere, noget jeg ikke helt kan sætte mig ind i, selvom jeg er pædagog om 5 mdr😉 Så ”Phil and Alex” vlog og Alex fortalte om, hvordan hun med det sammen kunne forstå sin veninde, da hun selv fik børn (de har adopteret). Jeg tror jeg mangler det sidste, som man som forældre oplever ved at have børn.

Jeg er begyndt på bogen ”Hvornår bliver det vores tur?” og den beskriver de forbudte følelser man kan have. Misundelse, jalousi og vrede. Jeg ved jeg er misundelig på alle dem der har børn, men det betyder heldigvis ikke, at jeg vil dem ondt. Og håber ikke jeg vil få den følelse. Jeg ønsker det bedste for dem og håber aldrig for nogen, at de skal gå igennem denne behandlingsverden og glæder mig bare til, at kunne passe alle deres børn, også når jeg jo snart er gravid😃 HÅBET LEVER!

Kærlighed til alle børn og voksne❤️