ICSI- og IVF-behandling

Blog opslag

Skrevet af Freya Fertility

21 okt, 2020

IVF står for In Vitro Fertilisation og kaldes på dansk også reagensglasbehandling, reagensglasbefrugtning eller kunstig befrugtning. Freya Fertility holder til i Herning, nær Silkeborg og Holstebro, hvor vi tilbyder IVF- og ICSI-behandling for par, lesbiske par og singler. Vi har kunder fra hele Jylland.​

IVF-behandling anvendes bl.a. hvis:​

  • ​Kvinden har fået påvist manglende passage igennem æggelederne
  • ​Manden har moderat til svær nedsat sædkvalitet
  • Par med uforklarlig barnløshed ikke har opnået graviditet ved inseminationsbehandling
  • Kvinden har svær endometriose

I forbindelse med ICSI- og IVF-behandling gives der normalt hormonstimulering, så der bliver flere æg at tage ud fra æggestokkene.

Hvad er IVF-behandling?

IVF-behandling indebærer, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd eller donorsæd i laboratoriet. Herefter dyrkes æggene i Embryoskop. Efter nogle dage lægges det bedste embryon/blastocyst op i livmoderhulen for at det kan sætte sig fast i slimhinden og udvikle sig til et foster – fuldstændigt som efter en normal befrugtning.

Generelt anbefaler vi oplægning 5 dage efter æg-udtagning. På dette tidspunkt kaldes det befrugtede æg for en blastocyst. Det kan dog også være aktuelt at lægge æg op il 2 eller 3 dage efter æg-udtagning, men det vil vi informere dig nærmere om på klinikken.

ICSI-behandling – Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion

ICSI står for Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion. ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere IVF-behandling. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg. Udover dette, adskiller ICSI-behandlingen sig ikke fra IVF-behandling.

​ICSI- og IVF-behandling kan selvfølgelig også foretages med donorsæd.

Nedfrysning af æg

Hvis der er egnede befrugtede æg, som ikke skal lægges op, kan du vælge at få dem nedfrosset, så du kan anvende dem på et senere tidspunkt. Æggene (blastocysterne) må opbevares i alt 5 år.

ICSI- og IVF-behandling kan selvfølgelig også foretages med donorsæd.

Mulighed for pakkeløsning

Hos Freya Fertility er der mulighed for at købe en pakkeløsning med i alt 3 gennemførte IVF- eller ICSI-behandlinger, eller op til i alt 5 påbegyndte behandlinger. Det vil sige, at hvis der på 2. dag ikke er æg egnet til oplægning, tæller behandlingen kun som en påbegyndt behandling – og ikke som en gennemført behandling.​

Kontakt os og hør mere om ICSI- og IVF-behandling

Vil du gerne høre mere om ICSI- eller IVF-behandling, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi står klar til at besvare alle dine spørgsmål ang. forløb, muligheder og mange andre ting.

Du kan booke en aftale direkte her på siden, og ellers kan du ringe til os på telefon 70 70 20 75 eller send en mail til info@freyafertility.dk. Vi forsøger at vende tilbage med mindst mulig ventetid.

Annonce for Freya Fertility

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!