“Så nåede vi februar 2018. Vi er ved at finde os rigtig godt tilrette i vores nye hus. Det er fantastisk at se, at Malte nu har plads til at køre på livet løs på hans politimotorcykel i vores lange gang. Jeg er så glad for, at vi tog beslutningen om at købe et nyt og større hus.

Som dagene går rykker vi dog med hastige skridt tættere på den beslutning, som vi er nødsaget til snart at tage. Vil vi i gang med fertilitetsbehandling igen. Et helvede af hormoner, risiko for at jeg bliver overstimuleret igen igen, ægudtagning og tonsvis af smerter, angst og nervøsitet. Er det dét vi vil gå med, eller hvad skal der ske!? Vi har ikke flere æg i fryseren hvilket betyder, at vi skal hele møllen forfra igen. 10’ende forsøg, 10’ende behandling, 10’ende kamp…. måske netop tallet 10 er vores tal. Men hvor alting er, har jeg virkelig tænk over, at det i virkeligheden er en KÆMPE tillids- og kærlighedserklæring for et parforhold at “beslutte” at gennemgå fertilitetsbehandling med alt hvad der dertil hører…… Jeg ved godt at man “selvfølgelig bare” gør det når man står i det. Her er man parat til at gøre alt for det drømmebarn. Vi har selv været der!

Prøv at lukke øjnene og virkelig tænk over hvad et normalt parforhold rummer af glæde, lykke, snakke om fremtiden, snakke om børn OG at formå at kunne blive gravid på naturligvis vs/ et parforhold i fertilitetsbehandling. Alt må man skemalægge, rejser og andre planer kan man være nødsaget til at udskyde grundet behandling, scanninger, læge tid, penge mm. Egne og hinandens behov må tilsidesættes og gemmes væk for en stund og alt for mange tårerne bliver der grædt.

…..Men at overveje at gøre det igen, er på mange måder en endnu større kærlighedserklæring til hinanden. Vi startede projekt-baby i 2010, nu er vi gået ind i 2018. Som årene går bliver jeg blot bekræftet i hvor evig taknemmelig jeg er for at lykken tilsmilede os den efterårsdag tilbage i 2014. ”

Tak fordi I læste med.

Kærlig hilsen Mia