Nogle gange tænker jeg på, hvad hvis det her ikke lykkedes? Hvad skal vi så? Vil jeg nogensinde lære at acceptere, at det bare var sådan det blev for os?
Andre gange tænker jeg på, hvor længe skal vi være i det her? Hvordan holder jeg fast i troen, i så langtid?
Jeg er nogle dage så optimistisk! Følelsen af alt bliver godt i sidste ende, at vi klarer det og kommer igennem ligeså stærke som da vi startede, hvis ikke stærkere ..
Andre dage, har jeg lyst til at grave mig ned, jeg mister håbet.. Jeg får følelsen af, at det ikke er det værd i længden.
Jeg gør hvad jeg kan for at finde ro og for at det skal lykkedes naturligt, imens vi alligevel endnu engang venter.. Jeg tester i en lille pisse irriterende app hvornår jeg får ægløsning, mens og hvornår vi har haft sex – hvor efter den så fortæller mig, om der er lav eller høj chance for at opnå graviditet. Det begynder bare, at virke så latterligt.. Jeg føler mig så naiv måned efter måned. Helt seriøst, appen gør mig jo ikke gravid… (Det ville ellers være smart var?!)
Oven i det, er jeg stadig voldsomt træt af at vente. (Vente tiden fylder så åndssvagt meget) Jeg er så træt af, at vi skal vente på statsforvaltningens afgørelse. Jeg er så træt af, at vi overhovedet skulle den vej igennem. Jeg synes bare, at universet sender os en på en masse omveje, mod ønsket. Det er så frusterende!!! Nogle dage griner jeg sgu lidt af hvor tåbeligt det virker, at vi står i stampe, mens andre dage så æder det mig op indeni.
Nu har statsforvaltningen besluttet, at vi skal en tur til egen læge, som så skal udarbejde en udtalelse på os. Egentlig er jeg ikke så nervøs for det, der er sommerferie nu hvilket gør, at vi ikke har kunne få en tid før august. Det gjorde mig mega presset, at vi skal vente! Så da jeg som sagt stadig arbejder på, at finde en form for ro i alt det her ræs. Har jeg brugt de sidste par dage på lydbøger og selvrealiserings bøger. Måske at jeg på den måde kan finde bare et eller andet, som kan gøre det hele bare en lille smule nemmere at holde ud.
Jeg faldt over Hella Joof’s bog og gik igang, med at lytte til den.
Undervejs gik det op for mig, at jeg var nødt til at tænke anderledes, for at føle anderledes! Det bliver jeg nødt til at lære, det kan jeg mærke helt nede i maven. Jeg vil lære “GLIMMER REGLEN!” som Hella Joof kalder den. (Ja ja det lyder lidt langhåret det ved jeg😉 )
Så istedet for, at være bitter over ventetiden, vil jeg se det som et frirum! Vi behøver ikke, at tænke på alt det her før engang i august! Vi skal ikke vente på noget brev, Vi kan ikke gøre hverken til eller fra, vi kan holde pause og bare nyde sommerferien ” så TAK for det og GLIMMER på” 😂👏 for når man siger tak og drysser glimmer på, så bliver det ligesom bare lidt mere lyst og positivt . Det ihvertfald som om det virker lidt for mig ..🌞
Jeg vil øve mig i, at se lidt anderledes på tingene! Når noget alligevel er godt for et eller andet, så vil jeg kaste glimmer på det.
Det er så drænende, at gå igennem fertilitetsbehandling! Hvad end det er selve behandlingen, statsforvaltningen, ventetiden osv. så bliver man negativ i det lange løb. Jeg tror det er så vigtigt, at vi finder bare lidt mere positivitet frem i det og i os selv. ❤ så glimmer på 👏
Nu spørger jeg nok dumt men er selv igang i det offentlige men min mand og jeg skulle ikke gennem statsforvaltningen – hvad der gør at du skal?
Der er flere faktorer som spiller ind blandt andet har jeg ADHD og går stadig til psykiater så de vil gerne have en udtagelse fra min psykiater