Kasser

Da min endometriose først blev opdaget og jeg fik at vide, at vi aldrig kunne få børn naturligt, var det et virkelig hårdt slag. Jeg følte mig puttet i en kasse som barnløs og det er sidenhen en identitet, jeg har taget på mig. Siden er der kommet en kasse mere, kassen for kvinder med gentagne aborter. Begge kasser/identiteter arbejder jeg nu på at slippe af med, ikke fordi jeg ikke fortsat er barnløs, for det er jeg. I forhold til børn, er jeg indtil videre kun englemor. Men fordi jeg også er så meget andet! Jeg skal bare lige finde ud af, hvad det er!? 

Tanker, der fastholder 

Noget af det mest udfordrende er selvfølgelig, at barnløsheden fylder så meget i mine tanker. Jeg tænker på det hver dag. Nogle gange føler jeg faktisk ikke rigtig, at jeg tænker på andet og hvis ikke jeg tænker på det, er der muligvis nogle hormoner, undersøgelser eller diverse vitaminer og kosttilskud, der gør, at jeg kommer til at tænke på det. Derudover er der også det faktum, at andre mennesker minder mig om det. Enten direkte ved at spørge ind til det eller indirekte, når de fortæller om deres graviditet eller deres venindes graviditet. Det kan være svært at undslippe og jeg tænker, at det er en meget social konstruktivistisk hverdag, jeg lever i – jeg ser det, jeg er optaget af!

Identiteten

I starten havde vi forskellige snakke om, hvem der skulle involveres i, at vi ikke kunne få børn naturligt. Jeg havde mest af alt lyst til at lave et opslag på Facebook, dette primært så folk ville stoppe med deres spørgsmål om, “hvornår skal I have børn?”. J stoppede mig i det, da han havde svært ved at involvere folk i det, så det blev kun de aller nærmeste. Som tiden er gået, er denne kreds dog udvidet og vi har valgt at være meget åbne omkring det. Vi har også sagt, at folk gerne må spørge til, hvad vi har været igennem, men at vi ellers vil fortælle, når der er noget nyt. Jeg fortæller aldrig andre en min leder og en meget tæt kollega, hvornår vi er i gang og hvor i processen vi er med ægudtagning osv., fordi jeg ikke kan klare andre folks forventninger og eventuelle skuffelser. Det er nok at skulle bære mine egne. Min åbenhed gør det lettere at forklare, at jeg f.eks. fravælger forskelligt mad eller alkohol, men tilgengæld er der også rigtig mange, der har meninger om mine valg og fravalg. Dette er på sin vis med til at fastholde mig i barnløsheds identiteten.

En ny mig

Så hvordan bærer jeg mig mon så af med at finde denne nye identitet? Det er jo ikke fordi drømmen om at blive mor og få den identitet er opgivet – langt fra! Men vi har været i det her game så længe nu, at jeg på en eller anden måde, har brug for, at der også kommer en anden mening ind i mit liv end at blive forælder. Jeg var jo faktisk også en person, før jeg blev konstateret barnløs, ja endda før vi besluttede os for at få børn. Det er noget af den glæde ved livet og den person, som jeg godt kunne tænke mig at genfinde, for på den måde at kunne klare kampen lidt længere. Jeg håber, at det lykkes mig. Måske har du selv siddet med selvsamme tanke og har nogle gode ideer?