INGEN VED HVOR HÅRDT DET ER, FØR DE SELV STÅR I DET

Blog opslag

Skrevet af Sandies-Verden

24 apr, 2021

Har i dag én af de der sårbare dage, hvor alle følelser ramler ned over en. Jeg er lige nu ret hormonel, da jeg er i fuld gang med vores næste forsøg. En hård uge med hormoner i massevis og høje doser – og i går tog jeg ægløsningssprøjten, og i morgen skal jeg have taget æg ud. Sidste scanning af ægblærerne viste desuden 14-15 stk æg. Så nu må vi se hvor mange der i morgen er æg i, og hvor mange der bliver befrugtet og delt som de skal.

Men tilbage til dét jeg egentlig ville sige – ingen ved hvor hårdt det er at være infertil, ufrugtbar – kald det hvad du vil. Eller for den sags skyld at være i fertilitetsbehandling. At være i fertilitets behandling, særligt reagensglas behandling er nok noget af det værste og hårdeste jeg nogensinde har prøvet.

Ventetiden, uvisheden, tankemylderet, bekymringerne.. Tanker som “bliver jeg nogensinde mor igen?”. “Bliver min datter  storesøster som hun så inderligt ønsker?”, og “kan jeg nogensinde give min mand et fælles barn?”.

Hormon behandlingerne er dyre og hårde for kroppen, og ventetiden imellem hver scanning. “Er der mon æg?”, “har medicinen modnet flere æg” “bliver forsøget aflyst”. Osv..
Og ventetiden fra ægudtagning og indtil dagen efter hvor klinikken ringer og fortæller om hvor mange af æggene der er blevet befrugtet. Og så den værste ventetid derefter, de 5 kritiske dage hvor æggene skal fortsætte med at dele sig, og ikke gå i stå. De 5 dage føles som 5 år. Plaget af tankemylder og søvnbesvær. Frygten for at miste alle æg, som vi  gjorde i første forsøg. Og frygten for at skulle starte helt forfra, med hormonerne og den frygtelige ægudtagning, og alt ventetiden forfra.

Nogen gange kan jeg godt blive helt irriteret på de folk som har nemt ved at blive gravid. Hvorfor skal de have så nemt ved det, mens vi er nogen som sådan skal kæmpe for det? Det er uretfærdigt på alle mulige måder..
(Jeg er oppe på 6 års forsøg nu. 4 år på egen hånd, og sammenlagt 2 år i fertilitetsbehandling. Og 2 ægudtagning)

Folk siger at jeg skal være taknemmelig for det ene barn jeg har, og fokusere på hende.. Og jeg tænker bare “stop”…

  • Jeg ER taknemmelig for det ene barn jeg har været så heldig at få, jeg elsker hende højere end noget andet. Og er lykkelig for at have fået hende, da nogen slet ikke får nogen børn. Men det ændrer jo ikke på at jeg har et inderligt højt ønske om at få endnu et barn? At jeg vil give min datter den lille-søster/bror som hun sådan ønsker. Og at give min mand et barn? Bare fordi jeg har et barn i forvejen, så gør det dét ikke nemmere 2 gang!
    At jeg har så svært ved at få børn, er mindst ligeså hårdt at leve med anden gang, som 1 gang.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!