Hvor meget skal vi involvere vores familie? Har de ret til, at være en del af vores rejse? Hvilke ulemper kan der være?

Spørgsmålene hobede sig op efter vores første konsultation på fertilitetsklinikken. Særligt dilemmaet omkring, at involvere vores familie i vores baby-projekt rumsterede i os. Og da fordelene var større end ulemperne valgte vi at fortælle vores forældre om vores kommende rejse mod, at give dem et barnebarn, niece/nevø, oldebarn ect.. Kortene blev lagt på bordet og vores familie var glade for, at de måtte være en del af vores forløb.

”Vi har igennem de sidste 2 år været glade over vores beslutning, og havde aldrig troet, at vi ville komme til at fortryde vores valg. . . ”

Det har igennem de sidste 2 år – i vores øjne – været den rigtige beslutning, at fortælle om vores forløb til vores familie. Især dét at vores familie kender vores situation og at spørgsmålet om familiestiftelse ikke er kommet til samtlige familiesammenkomster. Men involveringen i vores/min rejse mod et stort vægttab, har til tider været en hård kamp, og mange kommentarer til mine valg og fravalg af mad har været et stort samtaleemne til søndagsmiddagene.

5-kuglers is med GUF, FLØDEBOLLE OG SYLTETØJ

Især efter jeg har tabt de sidste 20 kilo har vores familie været meget opmærksomme på at servere sund kost især for MIG – men altid er der et alternativ til de andre, som ”ikke behøver at tænke på kosten”. Jeg er igennem det sidste år blevet meget bevidst om hvad jeg putter i min mund – det ved jeg godt. Men jeg føler, at det er mig der skal tage beslutningen, om hvad JEG har lyst til at spise, og hvis jeg har LYST til flødekartofler eller en 5-kuglers is med GUF, FLØDEBOLLE OG SYLTETØJ så gør jeg det, velvidende at jeg måske vejer 200 gram dagen efter.

Henover sommeren har jeg oplevet utallige bemærkninger omkring min kost og mine valg og fravalg heromkring– eller rettere usunde sager. TILTRODS for at jeg hen over sommeren har tabt 6 KILO – det er rigtigt, jeg mangler nu kun 12 kilo for at vi kan begynde i behandling!!!! OG dét er jeg fandme stolt over. Men vejen dertil har været tung. Fordi ferien har stået i familiens tegn.

Resten af vejen tager vi selv

Det er ikke for, at negligere deres meninger, de vil os/mig jo kun det bedste. Men følelsen af, altid at snakke kost og hvornår vi er klar til at give dem nogle børnebørn er trættende. Utrolig trættende… Så derfor har vi i weekenden valgt, at fortælle vores familier, at ”resten af vejen tager vi selv”. Dette betyder, at vi ikke ønsker at fortælle dem, om hvornår jeg har kontrolvejninger på klinikken, eller hvornår manden skal testes osv. De tog det meget pænt, og forstår også vores beslutning fuldt ud – selvom de samtidigt synes at det er underligt, ikke at kende til hvornår DET SKER (læs: hvornår der ligger en baby i maven). Men vi har et ønske om, at det skal være en overraskelse for dem hvornår der er én baby (eller flere), og det føler vi ikke, at vi kan hvis de kender datoerne for sygehusbesøgene.

Så vores kort er derfor holdt tætte ind til kroppen for familien men vi spiller stadig med åbne kort overfor vores nære venner, hvor der er flere i vennekredsen som har været igennem behandling og også er det på nuværende tidspunkt.

Men når det er sagt – så ønsker vi stadig at være 100% åbne overfor jer <3

Husk, at I kan også læse med på min instagramprofil ”Bierne_og_blomsterne_xe” hvor jeg skriver om min vej til vægttab, træning samt kreative påfund

Tak fordi i læser med J