Hej med jer! Tak fordi I læser med!
(Jeg havde lyst til at byde jer velkommen, er så glad for at I er med mig!)
Tidligt op, vi havde en tid kl. 8.15 og vi kom ind ca. ti min efter. Det var den samme sygeplejerske som sidst + en anden. Ved ikke om min sygeplejerske er ny, men de havde lidt en diskussion om, hvordan man bedst opmåler slimhinde og æg. Den store belærer den lille, hehe. Men slimhinden så fin ud, den var blevet større, som den skal, sikke meget man lærer. Til gengæld var der ikke nogle af æggene der var vokset, som jeg havde på fornemmelsen. Altså troede de var vokset, for det troede jeg de ville gøre lige meget hvad, men hvordan kunne de det, når jeg ingen gener havde…? Selvfølgelig kunne de godt have været vokset, og nu når jeg skal fortsætte med samme dosis, tror jeg heller ikke jeg kommer til at have noget til bivirkninger. Og så vokser de forhåbentlig.
Scanning
De scannede og scannede begge to, “den lille” ville have at “den store” lige skulle prøve. Da “den lille” ikke kunne få min æggestok op på skærmen, den blev ved med at komme ud i den ene side, så man ikke kunne se det så godt… Det varede lidt for længe synes jeg og var lidt ubehageligt, men det gjorde heldigvis ikke ondt. Lå og tænkte: “Ja, ja nu har I set at der ikke er nogle store ægblærer…” (Det er jo faktisk ægblærer de kigger efter, ægget er inde i blæreren)
Fremtiden?
Bagefter snakkede vi om det videre forløb og jeg var lidt usikker på om, at hvis æggene ikke når at blive større på et bestemt tidspunkt om vi så må “aflyse” i denne cyklus? Men vi fortsætter ind til, at de bliver store og jeg så kan tage en ægløsendesprøjte. Så det er rart, at vi ikke må aflyse allerede, fordi æggene ikke kan nå at blive “færdige”. Det er meget værre, hvis jeg bliver overstimuleret, altså at æggene bliver for store og at der bliver for mange. Så må vi starte helt forfra. Jeg fik en ny tid til scanning på tirsdag den 27/6 kl. 13. For at se om der er nogen ændring der. De spurgte om det skulle være samme tid, kl. 8.15, men at der også var kl. 13, så valgte den sene tid, 8.15 er sgu lidt for tidligt 😉
Flere spørgsmål
Jeg havde også tænkt på, at når nu jeg havde taget p-piller, for at komme i gang med en cyklus, skal jeg så gøre det igen, hvis der ikke bliver en graviditet? Men sygeplejerskerne forventer, at min mens vil kommer af sig selv, fordi jeg har fået hormoner. Så det rigtig dejligt! Da vi kørte hjem, kom jeg i tanke om et andet spørgsmål, som jeg ikke havde fået skrevet ned. Jeg ved at man ikke må have sin puls oppe i længere tid af gangen, og jeg er lidt usikker på om, hvornår og hvor meget det er. Min kæreste, Henrik minde mig om, at jeg jo altid kan ringe til dem, så det må jeg gøre 🙂 Men tror kun det er lige før og efter iui. Jeg har kun fortalt lægen, til første samtale, hvor vi havde svaret på alle mulige spørgsmål, at jeg styrketrænede en gang om ugen og det gør jeg ikke mere. Jeg begyndte at løbe lidt, efter træningsholdet stoppede, så må lige høre dem, hvad de siger til det…
Google/Facebook
Jeg bruger google og Facebook rigtig meget. I går ville jeg finde ud af hvor store ægblærerne skal være før jeg skal insemineres. Jeg googlede og fandt en rigtig god pdf fra Trianglen privat klinik. Og der var bl.a. det billede i ser øverst. Der stod at de skal være ml. 17 mm-20 mm. Ved godt at det ikke kan være det samme, som Holbæk Sygehus går efter, men det er noget jeg kan forholde mig til 🙂 På billedet kan I se chancerne for graviditet, dem havde vi også talt om, og det er meget forskelligt, hvad der står de forskellige steder. en 15-20% er da en meget god chance 🙂
Fællesskaber
På Facebook er jeg medlem af flere PCO(S)/IUI/IVF(reagensglas)/Fertilitetsbehandling-grupper. Her er det rigtig rart, at have nogle at dele sin behandling med og altid kunne spørge ind til forløbet. Jeg spurgte selvfølgelig, hvor mange der er blevet gravid ved første IUI. Og det er der mange der er og så meldte spørgsmålet, om hvor højt deres “sædtal” var. Det var meget forskelligt, så med de 9 mio. pr. ml., som vi forventer er blevet bedre, da Henrik ikke går i karbad mere, så har vi en god chance. Men jeg blev da overrasket, når folk skriver 80 mio. og den første skrev 50 mio. 😮 Det flotte tal… Det vil jeg ikke slå mig ud af 🙂 Lægerne siger at der kan gå 3 mdr., før sædcellerne bliver bedre efter fx “feber”.
Skole
Nå, i forhold til skolen, er det jo godt, at jeg ikke skal til IUI i næste uge lige ved fremlæggelsen. Jeg fik snakket med min underviser og hun var heldigvis ikke i tvivl om, hvad jeg skulle. Nemlig at jeg selvfølgelig skulle gennemfører IUI, hvis det blev den dag, men det kan jeg jo så skrive til hende, at det er der ikke store chancer for at det bliver. Det skulle kun være, hvis æggene er blevet så store, at jeg skal tage den ÆL-sprøjten på tirsdag og så IUI onsdag, men det er der ikke store chancer for, at det bliver til. På “skemaet” I kan se i det sidste indlæg er der forklaringer om forskellige behandlingsforløb på bagsiden (bill.) og der står at IUI kan være mellem dag 13-20, og jeg er på dag 8 nu. Så der er god tid 🙂
At have én ved sin side
Hvor er jeg taknemlig for at have en partner ved min siden. Det må være virkelig hårdt, at være alene om det her. Jeg kan tale med Henrik om det hele og vi kan være spændte, glade, forventningsfulde, kede af det, sure og have ventetiden sammen. Han har været der for mig hver eneste dag igennem det hele og er med selv, når jeg skal sprøjte mig. I dag sagde han “Så vi skal fortsætte med den samme dosis” <3 Jeg elsker ham virkelige! Jeg kan mærke, at han brænder for det lige så meget som jeg gør 😀
Det blev ret langt, men tak, fordi I læste med <3
0 kommentarer