IUI eller IVF?

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

24 nov, 2017

I tirsdags den 11/11 ringede sygeplejersken og undskyldte for ikke at have givet besked, om jeg kunne få målt mit insulin tal. Det kunne jeg godt og jeg kunne også få lavet livmoderhalskræftundersøgelsen, der skulle laves pga. mine pletblødninger, selvom jeg ikke mistænker det, kan være det.

Hvorfor er det så lavt?!

Så den 13/11 tidlig morgen fik jeg taget blodprøver på Holbæk sygehus. Der var ikke kø og selvom jeg blev lidt forsinket pga. bilkø (selvom jeg tog afsted en time før) nåede jeg scanning kl. 0830. Jeg kunne allerede læse svaret på sundhed.dk fredag. Ved scanningen var æggene stadig ikke vokset, jeg havde ellers troet at de nu var vokset, da jeg var forhøjet i dosis, men selv det lille æg på 9mm var ikke at se☹ Jeg var ret irriteret over, at der ikke var sket noget. I sidste cyklus blev jeg insemineret på cyklusdag 23 og det er på tirsdag og jeg fik ny tid til scanning mandag. De havde set på min tidligere undersøgelse for livmoderhalskræft og mente ikke, at der var grund til endnu en test, da den var meget ny. Så jeg må nok bare leve med pletblødningerne. Det jo hellere ikke fordi jeg blødte ved iui, så der er nok ingen grund til bekymring.

Jeg turde ikke rigtigt, at gå ind og se resultaterne på blodprøverne. Jeg glemte det hvert fald og kiggede først på dem om søndagen. Efter at have set på dem sammen med en sygeplejerske var det nemt at tyde. Man skal bare holde musen over tallet og så vises der en boks om resultatet er normalt. Mit insulin-tal var normalt, yeay, men glukose og hæmoglobin var begge under normalen, så det måtte jeg google. Efter hvad jeg kunne finde frem til var det ok, men jeg var lidt nervøs over det, for hvorfor lå det så lavt?

Nu må der være sket noget

Da jeg skulle til scanning i dag den 20/11 tænkte jeg, at nu måtte der, da være sket noget, men turde ikke tro på noget. På skærmen kom der helt uventet en stor ægblære til syne på 13mm og en mere på 10mm og endnu en på 9mm. Nøj, hvor er det spændende, så man kan vidst godt konkludere, at jeg tager bedre imod Menopur. Det tog bare lidt lang tid… De største kan man godt regne med vil vokse videre, ca. 2mm om dagen, men det mindste kan man ikke være sikker på vil blive større. Jeg skal scannes igen på onsdag og hvis et eller flere æg er klar, skal jeg tage ægløsningssprøjten om aftenen og iui på fredag😊 Hvis alle tre er vokset vil de tilbyde os ivf, så der er en del at tænke over, for vi har jo kun tre ivf-forsøg, så vil vi bruge et forsøg på kun tre æg…?

Er IVF løsningen?

Yderligere fik jeg svar på blodprøverne og de var SÅ perfekte, som hun sagde. Grunden til at de er under normalen er, at jeg ikke indtager så meget sukker, hehe, nu er der bevis for det😊 Metformin, som var det jeg kunne tage, hvis jeg var insulinresistens, er noget vi kan tænke over om jeg vil have, hvis der kommer en næste gang, for det kan hjælpe hormonerne til at komme ind i kroppen.

I søndags var vi til noget familiehygge hos Henriks søster. Jeg har før nævnt, at hun har to ivf-børn og vil prøve at få et barn mere. Hun fik lagt et æg op ved et ICSI-forsøg den 7/11 og kan teste den 22/11. Hun havde haft vild kvalme og taget en test i weekenden der var positiv, så hun er højst sandsynlig gravid. Det er så skønt at de har fundet ”opskriften”, og jeg er så glad på deres vegne😊 Hun mener, at vi skal stoppe med iui, da det ikke fører til så meget. Der er mere styr på ivf, da man kan se om æggene er brugbare og først lægger det/dem op når de er befrugtet. Så hvis dette forsøg ikke bliver til noget, hvilket vi inderligt håber på, så vil vi nok gå videre til ivf.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Årsdag

Årsdag

Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!