Jeg blev henvist af min læge og kæresten af sin læge. Der var bare lige den detalje, at de ikke henviste samme hen. Det var en ommer. Kæresten tilbage til lægen og sige: prøv igen. Godt forventningsfulde møder vi op til introsamtale – selvfølgelig efter vi har ventet – for der er fyldt med ventetid i denne verden.
Den første ventetid i systemet.
Vi vidste ikke hvad vi gik indtil. Kan faktisk ikke huske selve mødet – blot at vi gik derfra og tænkte “Yes, nu er den der, NU får vi hjælp”
Det var november 2014. Og vi skulle jo bare i gang. Helst hurtigst muligt. Men så – kom helligdagene (læs: fridage) ikke belejligt!
For det betyder LUKKEDAGE! Hvad er nu det for noget…. Skal julen hindre os i en baby. Men vi måtte erkende at vi først ville kunne gå i gang i januar.
IUI-tiden ligger længere tilbage, så den husker faktisk ikke så detaljeret. Jeg husker dog hvor grænseoverskridende det var, at sidde med den første Gonal F (Medicin) og skulle stikke den i maveskindet! Det tog mig 20 min. at få gang i det. Mange vælger at manden stikker. Men jeg gad ikke være afhængig. Og så lang som vores historie er, så er det vist fint jeg selv kan! Det er først meget senere jeg bliver afhængig af hjælp til at stikke..
Vi var spændt som buer efter den første inseminering! Det var spændende at vente de 2 uger. Kan ikke engang huske om jeg smug testede – mon ikke jeg gjorde det. Men selvfølgelig – testen var negativ! Nå – op på hesten igen. Det gode ved IUI (finder man ud af senere) er, at man kan køre på måneden efter.
2. gang må være lykkens gang for os.
Men anden gang ramte vi vinterferien (der er MANGE lukkedage) – fik heldigvis lov til at besøge en kollegaklinik, som udførte en scanning og insemineringen – fordi jeg pludselig denne gang var hurtigere til at udvikle follikel i korrekt størrelse. Jeg havde kærestens ‘levering’ med i armhulen.
Damen der skulle lave insemineringen kom ind i rummet og så noget forkert ud! Der var sølle 100.000 svømmere (det anbefales min. 5.000.000) så hun spurgte om vi skulle droppe det – eller om hun skulle gennemføre. GENNEMFØR TAK – jeg har sgu ikke stukket mig i maven for sjov.
Hvem var det der havde glemt at fortælle, at DET også kunne ske! At der (næsten) ingen svømmere var. Troede jo bare der skulle én til!! Ingen overraskelse over, at det forsøg heller ikke blev til noget. Toppen var at Crinone skulle med på skiferie. Wow, for Crinone** er jo bare ’The shit’. Og toppen var bare at menstruationen meldte sig på selve skiferien. GREAT. TAK.
Efter den omgang slatne svømmere blev vi enige med lægen om, at vi skulle videre til IVF***! Wow! De rigtige læger. Med kitler osv! SÅ må det da lykkes. Grundet ventetid så tog vi den tredje IUI med. Uden de store forventninger. Og så alligevel. Man kan ikke lade være. Men ’in your face’! Der var den ensomme kontrolstreg igen. Man bliver træt af den…
*IUI-H = intrauterine insemination = Inseminering med mandens sæd
**Progesteron hormon som ’indtages’ vaginalt
***In Vitro Fertilisation = reagensglas
0 kommentarer