IVF FORSØG – NR. 2

Blog opslag

Skrevet af Mathias og Jeanne

7 sep, 2018

Ved første IVF forsøg med kort behandling, modnede jeg desværre kun et enkelt æg. Men det ene æg blev taget ud, det blev befrugtet og på 2. dagen fik vi det lagt op.
Så kom den skæbnesvangre ventetid, og desværre var test resultatet – NEGATIV.
Nu har vi haft ferie, og min krop har opført sig meget mærkeligt.
Jeg havde plet blødninger i en uge, så gik der halvanden uge, så blødte jeg 4 dage. Igen gik der halvanden uge, og så en enkelt dag med plet blødning, og igen halvanden uge efter (surprise🙈) en blødning i 3 dage.
Fredag d. 17. August, meldte vi os igen til behandling, og denne gang ville lægerne holde en konference angående vores forløb hidtil, og hvilken behandling vi skulle igennem nu.
Et par timer senere havde jeg svar i min e-boks:
Lang behandling
Opstart d. 6/9 med suprecur næsespray
Opstart d. 26/9 med menopur 150ie
Første scanning d. 2/10 på OUH
Så langt så godt…. 
Nu skal jeg starte op på torsdag, og jeg er så bange. Jeg frygter virkelig de bivirkninger der er ved suprecur.
Suprecur sætter nemlig min krop i kunstig overgangsalder, og jeg er altid (u)heldig at få ALLE bivirkninger når jeg får hormoner.
Jeg er så kommet i kyndige hænder hos en akupunktør, som heldigvis allerede nu har sat al fokus ind på, at forberede min krop, til det voldsomme forløb den skal igennem.
Da jeg også er stress ramt, har vi virkelig fokuseret på, at få skabt en balance og ro i kroppen, hvilket jeg håber kan hjælpe mig lidt på vej til et bedre forløb, med en god portion positivitet og lidt mere overskud.
Selvstændig i fertilitetsbehandling 
= NO GO 
 
Det er ufatteligt hårdt at være i fertilitetsbehandling, men endnu mere hårdt er, at være selvstændig frisør i fertilitetsbehandling.
Jeg kan ikke bare ringe til min chef og sige “jeg kommer ikke idag”, nej – jeg er chefen og jeg har det fulde ansvar, og ydermere har jeg en masse kunder der er afhængig af, at jeg er på arbejde.
Det kan tælles på 2 hænder, hvor mange gange, at jeg har lagt mig syg i forbindelse med fertilitets behandling.
Jeg er stædig som et æsel, og jeg kæmper mig igennem dagen, selvom at jeg har allermest lyst til at ligge hjemme på sofaen og snøfte ned i en skål is, til en ligegyldig serie rullende henover fjernsynet, og bare have det møgelendigt. Fordi det er i virkeligheden sådan at jeg har det.
Jeg har migræne fra jeg vågner til jeg går i seng, jeg er oppustet, har ondt i underlivet, hedeture, svimmelhed, kvalme, og sidst havde jeg også stikken i brystet 😏
Jeg er spændt på min opstart af suprecur, og jeg kan mærke, at jo tættere vi kommer på, jo mere nervøs bliver jeg. Det er ikke en rar fornemmelse, og jeg hader det uvisse! Ikke at vide hvordan det kommer til at forløbe, hvor mange æg bliver der modnet, skal jeg igen indlægges med en overstimulering, bliver ægget/æggene befrugtet, og i såfald overlever de? Så mange spørgsmål, og svarerne er der ikke på forhånd.
Næste gang vil jeg skrive om min opstart på suprecur, hvordan dagene har været, og om jeg er ramt af bivirkninger.
Tak fordi i læste med 🖤🙏
Kh. Jeanne 🌼
IG: @andersenjeanne

1 Kommentar

  1. Nynne

    Hej Mathias og Jeanne,

    Håber det går den rigtige vej med at få skabt en balance og ro i kroppen – Nogen update på, hvordan det går?

    Håber også det kommer til at gå super med opstart af suprecur. Hold os gerne opdateret!!! Nyder at læse med…

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!