Jalousi hænger oftest sammen med følelser som usikkerhed, svigt og utilstrækkelighed. Jalousi er en rigtig lorte-følelse og er normalt ikke noget jeg gider bruge min tid på. Men det er i den grad en følelse som rammer en med jævne mellemrum, når man er i behandling for barnløshed. En følelse der bunder i at man føler sig utilstrækkelig og mindre værd fordi man ikke kan få børn.

Man bliver simpelthen så jaloux på andre der kan få børn. Når folk i omgangskredsen/familien kommer og fortæller de venter barn, er det mega svært at finde en grimasse der kan passe. Og det er faktisk også svært at finde ud af helt hvordan man føler. For selvfølgelig er man rigtig glad på deres vegne, og vi ønsker kun andre alt det bedste. Men samtidig går man lidt i stykker – for i guder hvor ville vi ønske det var os.

Jeg bliver ikke kun jaloux over de skal have en baby, jeg bliver også jaloux over de kan lave den hjemme i soveværelset i stearinlysets skær. På en måde synes man det er lidt uretfærdigt. Ikke fordi jeg har mere ret end andre til at blive gravid – men fordi vi kæmper sådan og der sker ikke en skid. Man bliver også frusteret over jalousifølelsen. Hvis jeg blev jaloux over andre ting, kunne jeg tage skeen over i den anden hånd og gøre noget ved det, der grundlagde jalousien. Det kan jeg ikke med det her. Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til i jagten på ønskebarnet.

Det behøver ikke kun være når folk i omgangskredsen bliver gravide, det kan også  være svært når fremmede er gravide. Og når man ikke selv kan blive gravid, så ser man gravide ALLE vegne. Vi har været på ferie, og i poolen kommer jeg i snak med en anden dansker der har 2 drenge. Vi snakkede ret godt sammen – lige indtil hun rejser sig og en kæmpe gravid mave kommer til syne. De skulle bare lige have et enkelt barn mere, men nu ventede hun tvillinger. Jeg havde lyst til at skrige at det var pisse uretfærdigt. Jeg gjorde det dog ikke, jeg holdt mig bare på afstand resten af ugen. På samme måde kan jeg indimellem godt finde på at trække jeg mig lidt fra gravide veninder/veninder på barsel.  Det er smadder tarveligt, for de kan jo ikke gøre for det. Men man er også nødt til at passe lidt på sig selv. Heldigvis har jeg nogle skønne veninder, og jeg elsker alle deres børn og glæder mig på deres vegne når de udvider flokken J

Så selvom jeg synes det er svært, så  øver jeg mig i at smile og ønske tillykke. Jeg mener det af hele mit hjertet når jeg siger tillykke, for hvor er de heldige.

/Misse