Mit navn er Helle Abildgaard, og jeg er ægdonor.

Og hvorfor er jeg så det? Tja, jeg er donor af flere årsager, og lad os starte med den mest åbenlyse for mig: Nemlig at jeg kender flere par, som har brugt donerer i forbindelse med det ene eller det andet, og så kender jeg et par, som har et barn, der er fuldstændig donorskabt. Derudover har jeg fulgt min allerkæreste barndomsvenindes Projekt Ønskebarn fra sidelinjen og derefter satte jeg mig ind i fertilitetslivet med de mange kampe, det medfører.

Når alt dette så er sagt, så er det nok nemmere at forstå, når jeg også fortæller, at jeg ELSKER at hjælpe andre. Jeg kan simpelthen ikke lade være, når jeg kan give en hånd med, være frivillig eller – i dette tilfælde – hjælpe med at producere noget, som nogle uheldige kvinder ikke selv kan.

Tanken om at blive donor opstod, lige før jeg flyttede til London. Det var en kort tanke, og den kom fra den inspirerende historie om barnet, som er skabt ved hjælp af to donorer. Før jeg hørte historien, havde jeg aldrig tænkt den tanke, at barnet kunne være skabt med donorhjælp, men det satte tanker i hovedet på mig.
Da jeg boede i London, kom tanken frem igen nogle få gange, men der havde jeg en kæreste og følte ikke, det var tid til at undersøge mere omkring det at være donor. I dag tænker jeg dog tit på, om det så var skæbnens værk, at der dukkede en reklame for ægdonation op på min mobil, lige efter jeg flyttede til Danmark igen.

Jeg tog til en samtale og blev godkendt som donor, da jeg ikke har nogen arvelige sygdomme. Så nu har jeg to gange doneret æg, og jeg er helt utrolig glad for min beslutning.

Jeg ved, at mange gerne vil høre om dybe refleksioner og filosofiske tanker om det at være donor, for jeg bliver tit spurgt ind til mine overvejelser. I virkeligheden var der bare ikke så mange, for i al sin smukke enkelthed handler projektet for mig om at hjælpe, fordi jeg kan. Og det er det hele.

Læs mere om min oplevelse af at være ægdonor på min blog, http://guldhjerte.bloggersdelight.dk/

Tak fordi du læser med!