Jeg er ved at brække mig over, at andre mennesker bliver gravide og skyder børn ud, mens jeg skal kæmpe for hvert eneste lille æg. Fordi jeg åbenbart er halvt mand, 50 år indvendig eller hvad ved jeg.
Nogle dage er jeg et seriøst brokkehoved. Andre dage prøver jeg virkelig at være positiv. Jeg gør mig umage, for jeg ved jo godt selv, at jeg også har det rarere sådan.
Man bliver slidt af fertilitetsbehandling. Jer der selv er i det, ved nok lige præcis, hvad jeg mener. SLIDT. Så meget, at man i perioder slet ikke ser noget der er godt mere. Men med at være slidt kommer også manglende energi og overskud, så jeg er meget fortaler for ikke at bruge energi på brok og ting man alligevel ikke kan gøre noget ved. Jeg prøver virkelig at investere i de ting jeg gerne vil have mere af – mentalt.
Men nogle gange, så bliver jeg træt.
Jeg har en virkelig god kollega, hun er selv langt fra min situation. Men jeg har mødt rigtig meget og god opbakning fra hende. Hun siger nogle gange kan man bare få det sådan “så hold dog kæft”. Sådan har jeg det med at skulle være positiv til tider.
Når der kommer en eller anden perifer bekendt, som venter barn nr. 100. Når folk vil fortælle om, hvor hurtigt de selv blev gravide (“jeg skal bare kigge på en mand”). Så hold dog kæft!
Eller en 22 årig, der kværner den ene smøg efter den anden, mens hun siger “jeg drikker ikke alkohol, jeg er gravid.” Så hold dog kæft!
Og det evige anstrengte smil og “neeeej, tillykke!”, som næsten altid bliver sagt lige lidt for skingert, fordi det er så sindssygt påtaget, at jeg har lyst til at sige, så hold dog kæft til mig selv.
I virkeligheden så handler det ikke om dem. Det handler om mig selv. Min angst for ikke at blive mor, mit mindreværd over ikke at kunne blive gravid, angst for fremtiden og hvilket liv jeg får uden børn.
Om jeg er nok.
Og tusind andre mærkelige problematikker.
+4 år inde i kampen for en baby, er der ikke ret meget overskud til at tage del i andre folks glæde. Og det der er, vil jeg gerne bruge på mine nærmeste der er gravide og har små børn.
Malle
Tak – bare tak ! Du er ikke alene med den følelse.
Her er et udpluk af de sætninger jeg har måtte smile mig igennem…
“Vi havde slet ikke regnet med det ville gå så hurtigt – jeg nåede slet ikke at få min menstruation efter jeg stoppede på p-piller”
“Jeg skal åbenbart bare vende trussen for at blive gravid”
“åh, og det falder lige sammen med at jeg har fået nyt arbejde, så det passede faktisk dårligt at blive gravid nu”
“også glædelig jul til dig” (vedhæftet et billede af en scanning)