Jeg fik i november 2016 konstateret PCOS, efter jeg smed p-pillerne i april. Jeg fik ikke menstruation før i juli og det var ikke andet end pletblødning, men var glad, for nu kunne jeg komme videre. Havde læst at kroppen lige skal finde sig selv, efter den havde være medicineret.
Jeg startede på p-piller da jeg var 14, fordi jeg ikke havde andet menstruation end pletblødning. Set i bakspejlet, skulle jeg være været diagnosticeret af lægen på det tidspunkt.
Jeg har en svigerinde der har PCOS og hun var sikker på jeg havde samme sygdom. Jeg har også de lange mørke hår på benene og ved skridtet, skægvækst og acne. Så jeg fik taget en blodprøve og her var svaret, at jeg ikke havde nogle hormonforstyrrelser, der indikere PCOS. Min næste mens. kom først i oktober, men igen pletblødning.
Jeg skrev til lægen at jeg var urolig og fik en tid til scanning hos en gynækolog. Da hun scanner mig er hun 99% sikker på det er PCO og jeg skal have taget flere blodprøver. Hun giver mig en pjece med hjem og fortæller at vi nok skal have lidt hjælp, men hun tør ikke give mig et endeligt svar før hun har svar fra blodprøverne. Desværre kan jeg ikke spise mig fra det, som nogle PCO-piger kan, da jeg er normalvægtig.
SVAR PÅ BLODPRØVER
Svaret er rigtig nok PCOS. Jeg har forhøjet mandligt kønshormon. Hvorfor kunne det ikke ses på de andre prøver??!! Jeg er helt vildt ked af det. Selvom jeg selv kunne se at det pegede i den retning og synes jeg var forberedt på meldingen.
Jeg græd meget den dag og min kæreste, Henrik aflyste en aftale for min skyld. Jeg troede ikke jeg ville tage det på d
en måde og grad også under sex, da det nu var lige meget, hvad vi gjorde! Da jeg fortalte det på min skole (jeg er pædagogstuderende) kunne jeg heller ikke lade være med at græde og jeg gik før hjem.
I FERTILITETSBEHANDLING
Hos gynækologen, blev vi henvist til fertilitetsbehandling på Hillerød Hospital, og gynækologen sagde, at der ikke ville være så lang ventetid, men ventetiden var på et halvt år. Jeg blev bekendt med ventetid.dk, hvor vi selv kunne bestemme sygehus og valgte at rykke til Roskilde Sygehus, der har fertilitetsklinik på Holbæk Sygehus, og hvor ventetiden kun var på 3 uger.
I november fik vi brev på e-Box, efter jeg havde tjekket min postkasse hver dag 😉 Der var en masse papirer vi skulle udfylde, og da vi nu var kommet så langt hen i forløbet, at jeg kunne risikere stå med en termin lige før min uddannelse er færdig til januar 2018, havde vi ikke så travlt, men vi fik dem udfyldt lige før jul.
TÅLMODIGHED OG VENTETID
Den 14. januar, dagen efter min fødselsdag, får vi brev igen. Med en dato DEN 5/4!! Jeg var så sur, godt nok var det på Roskilde at vente tiden var 3 uger, men at vi skulle vente 3 mdr. havde jeg ikke regnet med! Ventetiden gik med skiferie og andre aftaler, jeg prøvede på ikke at tænke for meget over det. Læste en masse og fandt ud af, at vi faktisk allerede kunne være så heldige at få hormon-medicin, selv samme dag! Jeg var red for, at vi ikke gjorde, red for at vi igen ville få en ny tid.
Jeg tænkte også meget på lægen eller lægerne, jeg havde set ”Mit Plastiskmareridt” og havde en underlig ide om, at det ville være to læger, en mand og en dame. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde sagt det til Henrik, men efter vi havde været på sygehuset, siger han, at det kan jo ikke kan være en mand ”Det kan de nok ikke få lov til”.
FLERE BLODPRØVER
Inden DAGEN var der også et par blodprøver mere, der skulle tages. Havde vi hepatitis eller måske AIDS? Det havde vi heldigvis ikke, men det fik vi først svar på, på dagen. I skal også lige høre om den dag. Vi kunne få taget prøverne i Roskilde, da de samarbejder med Holbæk, eller jeg kunne, som det var til at starte med.
Jeg får meldt mig ved skranken, og damen spørger om Henrik også skal have taget prøver, og vi smiler begge og siger nej. Jeg er næsten sikker på, at jeg ikke skulle, havde lige kigget i papirerne, men synes alligevel ikke, at det kunne være rigtigt, der var noget han også skulle. Jeg kigger på papirerne igen, og ganske rigtigt, han skulle også have taget nogle prøver, så han går pinligt berørt op og får et nummer. Og hold kæft, han var nervøs hihi, det kan han ikke lide.
0 kommentarer