Da vi først startede projekt baby i december 16 og faktisk frem til april 17… var jeg et testmonster. Jeg testede flere gange om dagen og jeg tisse både på ægløsnings test og graviditetstest…. men det var for hårdt for mig, jeg fik det på ingen måde godt af det. For hver måned den positive test udeblev blev jeg mere og mere ulykkelig. Jeg stoppede derfor med at teste.
Til min store overraskelse, og ud af det blå (okay ikke helt ud af det blå, vi havde jo haft sexytime), blev jeg halvanden måned efter gravid. Desværre for jer som kender vores historie har vi stadig ingen børn. Begge graviditeter endte nemlig i Missed Abortions (MA). Jeg svor jeg aldrig ville blive et test monster igen.
Nå, men efter vores andet negative IVF forsøg, og beskeden om at vi først kunne tilmelde os efter næste cyklus, besluttede vi os for projekt ØKO baby.. og jeg besluttede mig derfor at købe nogle ÆL test. For første gang i 2 år skulle jeg igen have testene frem. Jeg begyndte på min CD 7, hvor der allerede var noget LH (Luteinhormon, som signalerer ægløsning) at spore. Dagen efter var stregen næsten helt væk. Havde den så været der? Jeg testede igen næste morgen og indholdet var igen tydligt. Der gik ikke mere end 4 dage før jeg var fanget i testhelvedet. Sandheden er at jeg ikke dur til at være testmonster. Fra den dag jeg begynder at teste så fylder det alt i mine tanker og hverdag, det bliver en besættelse for mig. “Er den der nu.. hvad med nu? Ahhh måske om 6 timer…”, efter 12 ÆL teste (flere om dagen) fandt jeg min ÆL, og så burde man tænke… ok så stopper vi her, men nej… Ikke 1 eller 2 men hele 3 ekstra test skulle jeg bruge for at sikre mig at jeg nu havde set rigtigt.
Nå men jeg fandt min ÆL og vi har nu gjort vores for det (jeg har også ligget med benene oppe). Nu er det op til kroppen at gøre resten. Måske vi laver en økobaby❤️🤞🏼
Tak fordi i læser med. Hvis i har lyst til at følge med i mine dagligdags tanker på godt og ondt under vores fertilitetsrejse, så find mig på instagram under navnet @bliverjegnogensindenogensmor
0 kommentarer